|
| |
| |
| August 2002, vol. 1, nr. 6 |
Nye danske |
| Database holder styr på danske dyr |
| |
| Heste, grise, køer og får – de er der alle sammen! Alle danske husdyr på græs og i stald bliver talt op og indskrevet i Centralt HusdyrbrugsRegister (CHR), der af Fødevareministeriet nu er blevet gjort tilgængelig på nettet. |
| |
| Ikke blot grise- og kvægbesætninger, men også mink, bier, hjorte og mere eksotiske husdyr som f.eks. lamaer og strudse indgår i CHR, der bruges i forbindelse med administration af EU's landbrugsordninger og i veterinære sammenhænge til bl.a. kortlægning af smitteveje. Også landmænd og virksomheder inden for fødevarebranchen bruger registeret, der ifølge loven skal være offentligt tilgængelig. |
| |
| I registeret kan der søges oplysninger om hver enkelt besætning med angivelse af adresse og navn – ikke navn på dyrene, men på besætningens ejer. Man kan se sammensætningen af de enkelte besætninger nu og 13 måneder tilbage i tiden. Der er oplysninger om type af dyr, deres køn, og hvornår de er indgået og siden hen afgået enten til slagteri eller ved døden. Ved at søge på hver enkelt besætnings CHR-nummer kan der laves udtræk på aktuelle besætningssammensætninger eller sammensætninger inden for perioder angivet ved datoer. Disse udtræk kan overføres til regneark til videre bearbejdelse. |
| |
| For kvæg kan der findes meget detaljerede oplysninger om hver enkelt dyr. Med køernes udgave af CPR-nummeret kaldet CKR-dyrnummer kan man finde oplysninger om den enkeltes fødselsdato, køn, race og nationalitet samt nuværende bopæl. Man kan også få oplyst, om dyret i tidens løb er flyttet såvel indenlands som udenlands, og for en del af dyrene oplyses også moderens CKR-nummer. |
| |
| Internetversionen af CHR vil blive forsynet med en hjælpefunktion, som vil gøre det nemmere at finde rundt i de mange dyre-data. De er gratis tilgængelig for alle på nettet uden begrænsning, da dyrenes rettigheder i IT-samfundet indtil videre ikke er blevet genstand for lovgivning. |
http://www.glr-chr.dk
|
| |
| |
|
| |
| PR |
| |
| Redigeret 13-07-2002 |
|