|
| |
| |
| August 2002, vol. 1, nr. 6 |
Kort nyt |
| Islandske sagaer digitaliseres |
| |
| De berømte islandske sagaer er på vej til at blive digitaliseret, så de på nettet kan læses af alle. En del yngre tekster er allerede lagt på nettet i scannet form, og de ældre følger efter i de kommende år. |
| |
| Digitaliseringen af sagaerne og andre islandske tekster er et samarbejde mellem det islandske nationalbibliotek Landsbókasafn Islands – Háskólabókasafn og Cornell University i USA. Projektet kaldet Saganet omfatter digitalisering af 250.000 håndskrevne sider og 150.000 trykte sider. De ældste tekster er de 8-900 år gamle familiesagaer og en række tekster fra den nordiske mytologi kaldet Eddaen. Derudover indgår i projektet tekster om de norske konger, sagaer fra den europæiske riddertid samt islandske ballader, digte og epigrammer fra perioden 1650-1900. |
| |
| De ældste skrifter, hvoraf mange i flere hundrede år og indtil for få år siden befandt sig i Danmark, ligger hos Arni Magnusson Instituttet, mens de yngre tekster, som udgør hovedparten, er hos Landsbókasafn og den islandske samling på Cornell University. Det er de yngre tekster, der i første omgang bliver digitaliseret ved at blive scannet side for side, så de fremstår som billeder. En del tekster er allerede scannet og lagt i en database. I den kan der søges på titel, forfatter og nøgleord, ligesom man kan blade sig frem ved hjælp af titel eller emne. |
| |
| Et mindre antal islandske tekster er stadigvæk i Danmark, og en liste over dem kan ses på hjemmesiden fra Det Arnamagnæanske Institut ved Københavns Universitet. Instituttet er i samarbejde med det islandske Arni Magnusson Institut i gang med et projekt, der skal munde ud i et elektronisk katalog over de gamle tekster med udgangspunkt i Kristian Kålunds Katalog over den Arnamagnæanske Håndskriftsamling fra 1888-94 opdateret med nyere oplysninger og suppleret med scannede sider fra håndskrifterne. |
http://saga.library.cornell.edu/
|
http://sagnanet.is/
|
http://www.hum.ku.dk/ami/
|
| |
| |
|
| |
| PR |
| |
| Redigeret 16-07-2002 |
|