Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 
August 2002, vol. 1, nr. 6

Håndholdte data til flyvende læger

 
Læger i det tyndt befolkede og vidt strakte område New South Wales i Australien kan nu fra en håndholdt computer hente vigtige oplysninger om medicin og sygdomme, uanset hvor langt ude i ødemarken lægen befinder sig.
 
Et antal praktiserende læger, hvoraf en del indgår i det flyvende lægekorps, har som led i et forsøg aftalt mellem områdets sundhedsmyndigheder og informationsudbyderen Ovid fået adgang til en række lægefaglige tidsskrifter og medicinske oplysninger via platformen Ovid@Hand.
 
Ovid@Hand er en platform udviklet til små håndholdte computere, PDAer, som er nemme at bære rundt ved f.eks. lægers patientbesøg eller på et hospital. Ovid@Hand giver mulighed for at trække data fra Journal@Ovid, der rummer artikler i fuld tekst fra over 500 fagtidsskrifter. På PDAen kan lægen før patientbesøg via sin almindelige pc og dens online-adgang til Ovid hente relevante data og artikler og overføre til sin PDA, så de er ved hånden. Lægen kan også ude i marken forberede søgninger, der bliver sat i gang, så snart PDAen kobles til nettet.
 
Personlig profil
Ovid@Hand skræddersyes til den enkelte bruger, der kan lægge sin personlige profil ind. Brugeren kan markere tidsskrifter af speciel interesse og få tilsendt den seneste indholdsfortegnelse, hver gang PDAens data synkroniseres med brugerns pc, der er online med Ovids databaser. Ud over Journals@Ovid vil der også snart blive mulighed for at hente tekster, der er egnet til PDA-formatet, fra Books@Ovid, som rummer elektroniske udgaver af over 100 lægefaglige opslagsværker. Ovid@Hand giver også mulighed for at hente oplysninger om medikamenter fra opslagsværkerne A to Z Drugs, Lippincott’s Nursing Drug Guide og The Drug Interaction Facts Module samt finde beskrivelser af over 700 sygdomme i With MedWeaver Disease Profiles.
 
Også de britiske sundhedsmyndigheder har indgået aftale om brug af Ovid@Hand. Omkring 100 læger og andre sundhedsmedarbejdere i Northern & Yorkshire-regionen skal drage nytte af den fleksibilitet, som mobile data kan give specielt personalet i frontlinjen.
 
Lægefaglig information på PDA tilbydes også af udgiveren Wiley, der har introduceret produktet BioMedicalPDA baseret på 50 medicinske databaser. Med BioMedicalPDA kan brugeren hente data fra én eller flere af disse databaser og lægge på sind PDA, så de altid er ved hånden.
 
I USA er brugen af PDA allerede ret udbredt blandt sundhedspersonale. Undersøgelser viser, at mellem 25 og 40% af de amerikanske læger i dag bruger PDA, og det forudses, at i 2004 vil over halvdelen af lægerne benytte håndbåren udstyr til alt lige fra søgning af information til skrivning af recepter.
  http://www.ovid.com/products/hand/
  http://www3.interscience.wiley.com/biomedicalpda/
 
 
 
PR
 
Redigeret 22-07-2002


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven