Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 
August 2002, vol. 1, nr. 6

Hjemmesider fra sukkerindustrien

Udbuddet af hjemmesider om sundhed og ernæring vokser hurtigt, både fra offentlige og private aktører. Mange sukkervirksomheder og –organisationer informerer om sukker og ernæring på internettet.
 
Udbredelsen af internettet betyder i dag, at mange har adgang til millioner af informationskilder rundt om i verden – med anslået 2 milliarder sider. Ifølge eksperter øges antallet af sider hvert minut med ca. 1.500.
 
Informationskilderne kan variere meget. Der kan være tale om litteraturdatabaser, fakta- og fuldtekstdatabaser. Det kan være information fra virksomheder, organisationer og enkeltpersoner. Datastrømmen er enorm, hvilket kan gøre det svært at finde rundt i oplysningerne, men uanset tid og sted letter internettet adgangen til information. En stor fordel ved information på nettet er, at den er let at få fat på, og at den som regel er aktuel.
 
Det gælder om at finde pålidelig information, men også om at kunne vurdere den misvisende information, som spredes via nettet. Ved at se på, hvem afsenderen er, kan man få en fornemmelse af troværdigheden af den information, der gives.
 
I henhold til de vedtagne retningslinjer for formidling af videnskabelig information til offentligheden skal oplysningerne være rigtige, korrekt refereret og baseret på undersøgelser, der er blevet studeret af andre forskere. Informationen bør gives på en sådan måde, at misforståelser så vidt muligt undgås.
 
I det følgende gennemgås nogle af sukkervirksomhedernes og -organisationernes hjemmesider. De fleste af dem er på engelsk.
 
Danisco Sugar
Danisco Sugars ernæringsinformation findes på adressen www.perspektiv.nu. Her finder man information om sukkerets rolle i ernæringssammenhæng. Informationen henvender sig til personer, der arbejder med kost- og ernæringsspørgsmål. Referencer har direkte links til uddrag i Medline. Aktuelle artikler fra dagspressen og videnskabelige artikler om sukker og ernæring findes med sammenskrivninger på dansk, svensk og norsk.
  http://www.perspektiv.nu/
 
Irish sugar
Irish Sugar er den eneste irske sukkervirksomhed. Information om ernæring rettes i første omgang til studerende og personer, der arbejder med kost- og ernæringsspørgsmål. Via en række hovedrubrikker ledes man videre til mere udførlige oplysninger baseret på sammenskrivninger af videnskabelige artikler.
  http://www.irish-sugar.ie/
 
Südzucker
Südzucker er en af Europas største sukkervirksomheder, men har kun kortfattet information om sukker og ernæring, ca. 1,5 A4-side. Desuden findes oplysningerne kun på tysk.
  http://www.suedzucker.de/
 
CEFS
CEFS, Comité Européen des Fabricants de Sucre, er en fællesorganisation for europæiske sukkerproducenter. CEFS' overvågning af den videnskabelige litteratur om sukker og ernæring udmøntes bl.a. i et engelsksproget nyhedsbrev, Apropos sugar, som udkommer 2-3 gange om året. Nyhedsbrevet findes på nettet, men desværre er overskrifterne ikke med. Udgaven indeholder blot en fortegnelse over udkomne numre. Hjemmesiden informerer om diabetes, tandsundhed, ernæringsanbefalinger, overvægt, fysisk aktivitet og sukkerets rolle i levnedsmidler.
  http://www.cefs.org/
 
Sugar Bureau
I lande, hvor der er flere sukkerproducenter, er det almindeligt, at sukkervirksomhederne har en fælles organisation, som tager sig af ekstern information vedrørende ernæringsspørgsmål. Sugar Bureau i London ejes i fællesskab af de to engelske sukkervirksomheder Tate & Lyle og British Sugar. Ernæringsspecialister inden for organisationen følger med i den videnskabelige litteratur om sukker og sundhed.
 
 
Det udmønter sig i Informationsmateriale i form af brochurer og nyhedsbreve. Sugar Bureau udgiver to nyhedsbreve – et som henvender sig til praktiserende læger, diætister og sygeplejersker, Nutrition in Practice, og et som henvender sig til tandplejepersonale, Dental Digest. Tidsskrifterne, der hver er på fire A4-sider, findes også i fuldtekst på hjemmesiden. En række almindelige spørgsmål om sukker og vægtregulering, sukker og tandsundhed, sukker og diabetes besvares på hjemmesiden.
  http://www.sugar-bureau.co.uk/
 
WSRO
WSRO, World Sugar Research Organisation, er en verdensomspændende organisation for sukkerproducenter. Organisationen har som hovedmål at udbrede forståelsen for sukkerets rolle i ernæringssammenhæng. Hjemmesiden indeholder i alt ca. 35 A4-sider med videnskabelige oplysninger om sukker og sundhed, vægtregulering, diabetes, tandsundhed og livsstilssygdomme. Der er mange referencer til hvert afsnit.
  http://www.wsro.org/
 
Australian Sugar Industry
Foretagendet repræsenterer sukkervirksomhederne i Australien. Via en overskuelig ”site map” ledes man videre til forskellige problemstillinger vedrørende sukker og ernæring. Faktablade, boganmeldelser og kommentarer til almindelige myter om sukker og sundhed findes på den netop relancerede hjemmeside.
  http://www.sugar.org.au/
 
Canadian Sugar Institute
CSI, Canadian Sugar Institute, udgiver blandt andet et nyhedsbrev, Carbohydrate News, som findes i fuldtekst på hjemmesiden. Det seneste nummer havde temaet: Low Carbohydrate Diets for Weight Loss: Myth or Reality?, hvor man gennemgik en række kontroversielle diæter som Sugar Busters!, Montignac-metoden og Atkins-diæten.
  http://www.sugar.ca/
 
Sugar Association
Sugar Association er den amerikanske brancheorganisation for sukkerproducenter. På hjemmesiden findes omfattende dokumentation rettet mod forskellige målgrupper om sukkerets ernæringsmæssige egenskaber og om dets rolle i levnedsmiddelsammenhæng. Endvidere findes faktablade, videnskabelige artikler og sammenskrivninger af status vedrørende sukkerets rolle i forbindelse med vægtregulering, tandsundhed, diabetes og fysisk aktivitet.
  http://www.sugar.org/
 
Yderligere information
Der findes få sukkervirksomheder i Europa, som har information om ernæring på deres hjemmesider. Foruden sukkervirksomheder og sukkerorganisationer, som leverer oplysninger om sukker og sundhed, findes der mange hjemmesider om ernæring, som også ser på sukkerets rolle i kosten. Information om sukker og ernæring findes også på mange hjemmesider om diabetes, f.eks. diabetolognytt.nu og diabetes.dk.
  http://www.diabetolognytt.nu/
  http://www.diabetes.dk/
 
Oversigten har oprindelig været bragt i tidsskriftet Perspektiv fra Danisco Sugar (nr. 1, 2002).
  http://www.perspektiv.nu/
 
 
 
Ingrid Salomonsson, Danisco Sugar
 
Redigeret 31-07-2002


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven