| |
| September 2002, vol. 1, nr. 7 |
Fremtidens informationsmedarbejder |
| Videnforum ved Ulla Retlev og Annie Olesen indleder til efteråret en temarække om fremtidens informationsmedarbejder : Hvad kræves der, hvad skal man kunne, hvilke kompetencer bør udvikles for at klare sig på det fremtidige arbejdsmarked? |
| |
| Med udgangspunkt i personen vil møderne beskæftige sig med det interne og eksterne kontaktnet, informationsmedarbejderen skal fungere i og de forskelligartede relationer, hun nødvendigvis skal indgå i. Fra kolleger og medarbejdere over kunder og leverandører til mentorer og ledere. Der vil også blive set på, hvilke nye faglige færdigheder der indgår i den nødvendige forandring fra traditionel informationsmedarbejder til strategisk medspiller, som fx kommunikation og markedsføring, forhandlingsteknik, budgetstyring og ledelse. |
| |
| Temarækken indledes d. 11. september med seminaret ”Informationsspecialisten i centrum: Elsket eller værdsat, - et karriere-tjek”, ledet af den dansk-canadiske informationkonsulent Ulla de Stricker. Her tages udgangspunkt i betydningen af at pleje de interne forbindelser og forholdet mellem den personlige kommunikationsform og dens effekt på forskellige modtagere. |
| |
| I oktober følger ”Hvilken rolle vil du spille?”, hvor Videnforum i samarbejde med Dialog har inviteret en række personer med biblioteksbaggrund til at fortælle om deres vej til udfordrende jobs som direktør, chefkonsulent, market intelligence manager og webmaster, og hvad det har krævet. De vil desuden give gode råd, og en personalechef vil belyse, hvilke færdigheder arbejdsmarkedet efterlyser. |
| |
| I november er planlagt et seminar om coaching og teamledelse, og i foråret 2003 fortsættes med emner som: |
| |
- Strategiarbejdet - Markedsføring - Behovsanalyse, interviewteknik - Kommunikation og præsentationsteknik - Budgettering og økonomi - Leverandørsamarbejde - Netværksdannelse - Forhandlingsteknik |
| |
| Seminarerne i temarækken er tænkt som praktisk orienterede hel- eller halvdags arrangementer, hvor deltagerne får et værktøj til selv at arbejde videre med det enkelte tema. |
http://www.videnforum.dk/
|
| |
| |
|
| |
| KB |
| |
| Redigeret 02-08-2002 |