|
| |
| |
| September 2002, vol. 1, nr. 7 |
Flere kilder i Polinfo |
| Polinfo udvider igen, og giver abonnenterne adgang til tre nye databaser: Market Watch, Danmarks amtsråd og Universitetsavisen. |
| |
| Market Watch |
| Market Watch indeholder resumeer af samtlige meddelelser udsendt fra Københavns Fondsbørs. Meddelelserne omfatter nyheder, regnskaber og generalforsamlingsreferater fra de børsnoterede selskaber. Tilsvarende udarbejdes der resuméer af meddelelser fra udstederne af obligationer og FUTOP Clearing-centralen samt af meddelelser fra Danmarks Nationalbank og den danske Stat. Market Watch-databasen i Polinfo går tilbage til 1. juni 2002. Resuméerne bliver indekseret fra den 1. august, hvilket giver mulighed for mere præcis søgning på personer og virksomheder. Resuméerne kan søges særskilt men indgår også i Danske Medier og Erhvervsdatabasen. |
| |
| Danmarks amtsråd |
| Danmarks amtsråd er Amtsrådsforeningens blad, som bringer aktuelle artikler om, hvad der rører sig politisk inden for amternes områder såsom sundhedsvæsenet, miljø, gymnasier, voksenundervisning, regionalplanlægning og socialområdet. Bladet udkommer 20 gange årligt og er målrettet mod beslutningstagere i kommuner, amter og centraladministrationen. Artiklerne - som ikke indekseres og derfor søges i fritekst - kan søges særskilt, men indgår også i databasen Danske medier. Danmarks amtsråd indgår i Polinfo fra 15/8. |
| |
| Universitetsavisen |
| Universitetsavisen udkommer hver 14. dag. Avisen ser som sit formål at bringe nyheder, reportager og debat om og for studerende og ansatte på Københavns Universitet. Universitetsavisen sendes derudover til pressen, politikere, ministerier og udvalgte beslutningstagere på det uddannelses- og forskningspolitiske område. Artiklerne - som ikke indekseres og derfor søges i fritekst - kan søges særskilt, men indgår også i Danske medier. |
| |
| Børsens/Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin |
| Børsens Nyhedsmagasin er i øvrigt pr. 1. august blevet overtaget af Det Berlingske Officin og vil fra den 19. august udkomme under navnet Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin. Bladet vil indgå i Polinfo, ligesom Børsens Nyhedsmagasin hidtil har gjort det. |
http://www.polinfo.dk/
|
| |
| |
|
| |
| KB |
| |
| Redigeret 06-08-2002 |
|