|
| |
| |
| Oktober 2002, vol. 1, nr. 8 |
Nye danske |
| Glimt af fortidens Fyn |
| |
| Frederik Løgn, Greven af Nyborgvej og andre Albani-arbejdere er ligesom flere af fortidens fynboere kommet på nettet. De indgår i en samling af personlige erindringer, der er en del af Historiefyn – en portal til lokalhistorie på Fyn. |
| |
| Ud over erindringer og historier, der illustrerer udviklingen inden for håndværk og industri, rummer portalen en database med ca. 4.500 poster. Over 2000 af disse er historiske fotos fra forskellige lokale samlinger. Resten af databasen består af beskrivelser – ofte med foto - af museumsgenstande, oversigter over arkivalier og henvisninger til bøger og avis- og tidsskriftartikler – alt sammen hentet fra 6 fynske museer, arkiver og biblioteker samt Statsbiblioteket i Århus. |
| |
| Der kan udover fritekstsøgning i databasen søges på materialetype, institution, sted, periode og emne. Erindringerne er dog indtil videre ikke søgbare. |
| |
| Historiefyn er et pilotprojekt og dækker derfor i første omgang et afgrænset emneområde. Det er hensigten at gøre emnekredsen bredere og udvide antallet af poster i databasen. Fra portalen er der links til lignende projekter i både Danmark og udlandet. |
http://www.historiefyn.dk/
|
| |
| |
|
| |
| PR |
| |
| Redigeret 04-09-2002 |
|