|
| |
| |
| Oktober 2002, vol. 1, nr. 8 |
Nye danske |
| Tjek på hverdagens kemi |
| |
| En del af dagligdagens mange kemiske stoffer kan nu tjekkes på nettet. Grøn Information har åbnet en kemidatabase med ca. 600 stoffer især i kemiske produkter. |
| |
| Databasen er tænkt som et redskab til at miljøvurdere en del af de stoffer, vi bruger i vores hverdag. Databasen giver oplysninger om de enkelte stoffers miljøfarlighed og eventuelle hormonforstyrrende effekter eller andre former for påvirkning af helbredet. Man kan søge på et stofs navn eller CAS-nummer, ligesom der kan søges på stoffer med helbreds- eller hormonforstyrrende effekt. Man kan også bruge en alfabetisk indgang til oplysningerne. |
| |
| Til databasen er føjet et baggrundsdokument, der beskriver kriterierne for miljøvurderingen og også rummer en liste med ordforklaringer. |
| |
| Databasen indgår i Grøns Informations relancerede hjemmeside, der også indeholder grønne råd og fakta om varer lige fra bleer til tørretumblere, en oversigt over miljømærker, testresultater, nyheder om miljø fra hele verden samt spørgsmål og svar om personlig pleje, mad, bolig og have – set fra en miljøvinkel. |
http://www.greeninfo.dk/
|
| |
| |
|
| |
| PR |
| |
| Redigeret 05-09-2002 |
|