|
| |
| |
| Oktober 2002, vol. 1, nr. 8 |
Kort nyt |
| Fælles indgang til finansiel information |
| |
| Finansiel information om 30.000 af verdens største virksomheder kan findes på den nye service Thomson Research, der integrerer de to tjenester Research Bank Web og Global Access fra Thomson Financial. |
| |
| Thomson Research trækker på information fra 12 større databaser og giver adgang til omkring 3½ million rapporter fra næsten 1000 ledende konsulent- og analysefirmaer, der har specialiseret sig i at levere finansiel information om virksomheder. Der er også artikler i fuld tekst fra over 1300 amerikanske og internationale tidsskrifter såvel som årsrapporter, prospekter og andre dokumenter med tabeller og grafik, der kan hentes enten i PDF- eller HTML-format. |
| |
| Søgning i den integrerede tjeneste kan foretages på tværs af de underliggende databaser ved hjælp af én søgeterm, f.eks. firmanavn, ligesom der er mulighed for forskellige former for avancerede søgninger og for at hente data ind i regneark, tekstbehandlings- og præsentationssystemer. Desuden tilbydes særlige administrator-faciliteter, som giver administratoren mulighed for at tildele brugere adgang på forskellige niveauer på individ- eller virksomhedsplan. |
| |
| Integrationen kommer især brugere af Research Bank Web til gode, da de får adgang til en række databaser, som hidtil kun brugere af Global Acces har kunnet benytte. Hidtidige brugere af én af disse to tjenester kan indtil videre fortsætte med uændret adgang, men kan også vælge at bliver overført til Thomson Research, der på et tidspunkt vil erstatte de to andre tjenester. |
http://research.tomsonib.com/
|
http://www.tfn.com/
|
| |
| |
|
| |
| PR |
| |
| Redigeret 24-09-2002 |
|