Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Nye danske

Portal sætter fokus på genteknologi
 
Skal gensplejsede planter brede sig ud over de danske marker? Dette og andre spørgsmål om bioteknologiernes anvendelse diskuteres heftigt for tiden, og derfor er flere ministerier gået sammen om at lave portalen BioTik med debatindlæg, nyheder og fakta om genteknologi.
 
BioTIK - bioteknologi og etik – er et tværministerielt projekt oprettet med det formål at udfordre borgerne til at tage stilling til genteknologi og inspirere dem til debat. Man kan finde oplysninger om de politiske målsætninger, initiativer og aktiviteter, involverede personer og myndigheder og baggrunden for projektet.
 
Portalen dækker alle mulige aspekter af genteknologi og giver indsigt i såvel selve teknikken som de juridiske og etiske sider. Det sker bl.a. i form af tema-sider om aktuelle emner som stamceller eller gensplejsede afgrøder i Danmark. Der er også en løbende nyhedsdækning og mulighed for at abonnere på et elektronisk nyhedsbrev. Man kan også finde de politiske partiers holdninger til emnet, beskrivelser af relevante myndigheder og en oversigt over alle gensplejsede varetyper, der må sælges på det danske marked.
 
En aktivitetsoversigt giver overblik over både igangsatte og planlagte aktiviteter, ligesom man kan få at vide, hvordan man søger tilskud til et debatarrangement om genteknologi eller får fat i en oplægsholder. Der er også mulighed for at slå op i en database over danske forskere med ekspertise på området eller søge i en database med spørgsmål og svar vedrørende genteknologi.
 
Mere information om og holdninger til gensplejsning kan også findes på Økologisk Landsforenings hjemmeside om Genmodificerede organismer (GMO). Her beskrives bl.a. de sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, og hvad udbredelsen af gensplejsning kan betyde for den tredje verdens lande. Der er også links til artikler og både danske og udenlandske hjemmesider om GMO.
 
Industriens syn på gensplejsning kan findes på hjemmesiden Biotekcenter, der har til opgave at øge kendskabet til GMO og genteknik. På hjemmesiden kan man finde populærvidenskabelig information om forskellige aspekter vedrørende GMO og bioteknologi og links til relevante hjemmesider. Biotekcenter er oprettet af og finansieres af en række større danske og udenlandske biotekfirmaer.
  http://www.biotik.dk/
  http://gmo.okoland.dk/
  http://www.biotekcenter.dk/
 
 
 
PR
 
Redigeret 18-06-2003


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven