|
| |
| |
Nye danske |
| Kendte kvinder lagt på nettet |
| |
| Beskrivelser af næsten 2000 kendte danske kvinders liv og levned kan nu findes på nettet. Dansk Kvindebiografisk Leksikon, der for 2 år siden blev udgivet i trykt form, er gjort online tilgængelig på Kvinfos hjemmeside. |
| |
| Leksikonet omfatter 1924 biografier over såvel nulevende som afdøde kvinder lige fra dronninger, balletstjerner, håndboldspillere og modstandskæmpere til barnemordersker. Som noget nyt i forhold til den trykte udgave, giver online-udgaven adgang til en lang række andre indgange til værket end den biograferedes navn. Det drejer sig om den biograferedes profession(er), de organisationer, hun enten har været ansat i, valgt til eller oprettet, og de fagområder eller interessefelter, som vedkommende har beskæftiget sig med. |
| |
| Derudover er det muligt at søge på fødselsår og dødsår, på regioner, på århundreder, på årtier og på den store skare af bidragydere til værket. For læsere, der er interesseret i, hvilke øvrige biografiske værker den biograferede person er optaget i, er der mulighed for at søge på henholdsvis Dansk Biografisk Leksikons 3 udgaver og Kvinfos ekspertdatabase Kvinder på Linien, der er tilgængelig på ekspertkvinfo.dk, mens Dansk Biografisk Leksikon fortsat kun eksisterer i den trykte udgave. |
| |
| Online-udgaven af det kvindebiografiske leksikon indgår i Kvinfos hjemmeside, der for nylig er blevet udvidet og nu bredt dækker viden om kvinder og køn, maskulinitetsforskning og ligestilling i Danmark. Man kan finde viden om den nyeste faglitteratur, artikler fra ind- og udland og få adgang til historiske kilder og fotos. |
http://www.kvinfo.dk/
|
http://www.ekspert.kvinfo.dk/
|
| |
| |
|
| |
| PR |
| |
| Redigeret 18-06-2003 |
|