Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Fra Polinfo til InfoMedia

 
Nyt navn, ny brugergrænseflade og nu også nyt domicil – der er sket meget, siden Polinfo sidste efterår fusionerede med Berlingske Avisdata og skiftede navn til InfoMedia. Indholdet er dog næsten det samme, nemlig millioner af artikler fra danske aviser og tidsskrifter.
 
Mere end 8 millioner artikler i fuld tekst fra dag- og fagblade udbydes af InfoMedia, hvis historie begynder tilbage i 1975, hvor Politiken oprettede et elektronisk arkiv med henvisninger til avisens artikler. I 1983 blev det til Polinfo, som efterhånden udvikledes til at rumme artikler i fuld tekst ikke bare fra Politiken og Ekstrabladet, men også alle de landsdækkende aviser. Berlingske Tidende havde oprettet sin egen elektroniske tjeneste Avisdata, men den blev i 2002 lagt sammen med Polinfo under navnet InfoMedia, der nu ejes i fællesskab af de to koncerner JP/Politiken og Berlingske Tidende.
 
Det nye InfoMedia gennemgik en større facadeændring, hvor Polinfo’s gamle grænseflade blev afløst af et helt nyt design og en ny platform, der bl.a. skulle give nemmere adgang til endnu flere kilder og en ensartet indeksering af alle artikler. Den nye platform skulle have været klar i starten af sommeren 2003, men en del problemer har forsinket projektet, så den nye grænseflade først for nylig er blevet klar. Der er stadig fejl og uhensigtsmæssigheder, som InfoMedia ihærdigt arbejder på at rette op – og løbende underretter kunderne om.
 
Sidste skridt i den store omlægning er, at InfoMedia d. 1. september flytter fra de hidtidige lokaler i Politikens Hus på Rådhuspladsen til Nørre Søgade 35, 2. 1370 København K. Alle hoved hovedtelefon- og faxnumre samt e-mailadresser er uændrede.
 
Infomedia giver i dag adgang til artikler i fuld tekst fra Berlingske Tidende, Jyllandsposten, Politiken, EkstraBladet, BT, Weekendavisen, Information, Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Frederica Dagblad, Flensborg Avis, Erhvervsbladet og det nu lukkede Aktuelt. Der er også adgang til telegrammer fra Ritzau og Børsen og til artikler fra fagblade som bl.a. Computerworld, Ingeniøren og Dagens Medicin. Via Infomedia er der tillige adgang til PressText med artiklet fra 17 svenske dag- og fagblade og til den internationale databasevært LexisNexis.
  http://www.infomedia.dk/
 
 
 
PR
 
Redigeret 29-08-2003


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven