Professor Christopher D. Green fra Department of Psychology ved York University i Canada har samlet en række klassiske tekster indenfor psykologi i fuld tekst. De to indgange er opdelt efter forfatter eller efter emne.
Samlingen indeholder blandt andet tekster af Aristoteles, Darwin, Poe, Mesmer, Freud og Jung. Tidsmæssigt ligger betoningen omkring forrige århundredskifte, men der forekommer tekster, der er dateret så sent som 1959. Den emnemæssige opdeling dækker blandt andet begreber som behaviorisme, gestaltterapi, perception, neuropsykologi og intelligens tests. Der findes en beskeden søgefacilitet.
Der findes ingen hjælp eller introduktion til de forskellige forfattere, eller hvorfor disse tekster er udvalgt. Men skal man blot have fat i den rå tekst, er der altså hjælp at hente her. |