|
| |
| |
Stolte øjeblikke i faget |
| Opbyggelige historier fra ”det virkelig liv” |
| |
Marylaine Block udsender ugentligt et nyhedsbrev, der giver beskrivelser af forskellige websites, anmelder bøger og starter debat indenfor faget. Marylaine Block er både kendt og elsket i vide kredse både på grund af sine faglige kvaliteter og sin kreativitet. Desværre gemmer hun ikke nyhedsbrevene, så man er henvist til sit lager af gamle mails, hvis man gerne vil have et overblik over hendes spændvidde. Hun bestyrer indtil flere websites med forskellige betoninger, men fælles for dem, er, at de er fagligt stærke og langtidsholdbare.
I disse dage samler hun på beretninger om ”stolte øjeblikke i mit faglige liv”. Selvom det nok mest er amerikanske fortællinger, er der også inspiration at hente for andre. De fleste af os husker nok et gyldent øjeblik. Disse øjeblikke drukner nemt i rutine, regnvejr og rod med reolerne. Men gør dig selv en tjeneste og kig forbi Marylaines site ”Ex Libris: an E-Zine for Librarians and Other Information Junkies” og bliv opløftet. |
Damn, We're Good! Librarians' Finest Moments, Part I
http://marylaine.com/exlibris/xlib216.html
|
Damn, We're Good! Librarians' Finest Moments, Part II
http://marylaine.com/exlibris/xlib217.html
|
Ex Libris--an E-Zine for Librarians and Information Junkies
http://marylaine.com/exlibris/
|
| KMA |
| |
| Redigeret 08-07-2004 |
|