|
| |
| |
Litteraturpriser – til hvem og hvornår? |
| Dejlige oversigter om litterære priser |
| |
Den uforbederlige bibliotekar – som han selv kalder sig - Niels Jensen har samlet en bunke informationer om litterære anerkendelser og mærkedage. Den flittige entusiast har samlet følgende:
”Forfatterleksikon 1850-1900” er en alfabetisk oversigt over skønlitterære titler udgivet i perioden 1841-1908. ”Litterære priser, medaljer, legater mv.” samler modtagere af såvel danske som udenlandske litterære og almene kulturelle anerkendelser - herunder fra Statens Kunstfonds litterære udvalg. ”Danske forfattere” er en alfabetisk oversigt over ca. 3.700 danske forfattere, der har modtaget litterære anerkendelser eller er biograferet i litteraturhåndbøger. Henvisninger fra pseudonymer og ikke-benyttet navneform. Samt websider. ”Kulturens ministre” siden 1848. ”Hvem modtog hvad hvornår” er en kronologisk oversigt over litterære anerkendelser mv. fra 1800. Desuden indeholder sitet fødsels- og dødsdage, links til litteratur, forlag, boghandlere, museer.
Endelig er der, til dem som vil studere emnet på egen hånd, en omfattende liste over de anvendte kilder.
Man mærker tydeligt på det grundige arbejde, systematikken og de lange lister, at Niels Jensen er bibliotekar. Han har gjort sig umage med at få så meget som muligt med i sine lister inklusive krydshenvisninger og pseudonymer. Dog kan man godt savne lidt flere oplysninger og ikke bare nøjes med kildehenvisninger. Ligeledes føler man sig lidt fortabt over navigationen, der er tydeligt præget af sin opstilling i lister. Jeg tror bestemt, man skal være bibliotekar for rigtig at elske dette site. Men kan man holde tungen lige i munden og målet for øje, så er her godt med faktaoplysninger om – litteraturpriser. |
http://www.litteraturpriser.dk/
|
| KMA |
| |
| Redigeret 14-09-2004 |
|