Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

A9.com går et spadestik dybere

Sammenkogt søgemaskine
 
Amazon har begået en søgemaskine, der sammenkobler en række features i én grænseflade. Søgemaskinen A9.com er en sammenbygning af søgemaskinen Alexa, Amazon’s ”Look Inside the Book” med fuldtekstsøgning i udvalgte kapitler af bøger, Google’s billedsøgning, ”The Internet Movie Database” for skuespillere og film og GuruNet for leksikale opslag.
Dermed går A9 et trin dybere ned i informationsmængden – sammenlignet med andre søgemaskiner.

Den bedste udnyttelse af A9 fås ved at logge på systemet. Hvis man benytter sig af A9 Toolbar, får man også mulighed for at gemme bookmarks, egne notater om websteder og tidligere besøgte sites. Denne feature kan man overveje at bruge, hvis man ofte anvender flere forskellige computere, men savner sine bookmarks. Er du logget ind, vil du også blive tilbudt ”Discover”, der nærmest må betegnes som forslag baseret på din tidligere søgeadfærd.

Der kan være problemer med de danske bogstaver. Det virker for eksempel ikke som om det store Ø kan bruges i ”exact phrase”-feltet.

Resultaterne bliver præsenteret med ”Site Info” – der indeholder oplysninger om, hvor mange der linker til siden og tip om, hvad besøgende på siden også interesserer sig for. Oplysningerne om ”Sites that link here” går ikke til selve websiden, men til sitet. Der er derfor ingen grund til at føle sig berømt på grundlag af A9’s oplysninger.

Selvom A9.com indeholder megen potentiale for at blive en god søgemaskine til referencearbejde, er der alligevel et par knaster: Du er nødt til at bruge A9’s Toolbar for at bruge de rigtig fede features, og selv da er du udelukket fra visse data. Du skal nemlig være registreret som kunde hos Amazon for at kigge i bøgerne, og du skal også have et fuldt abonnement på GuruNet for at kunne slå ord op. Og som dansker med et efternavn, der begynder med et Ø, føler jeg mig ærlig talt et smule snydt.
  A9.com
  http://a9.com/
  Hvis du ikke vil benytte Toolbar
  http://generic.a9.com/
KMA
 
Redigeret 05-10-2004


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven