|
| |
| |
ERIC har nu åben adgang |
| Uddannelsesdatabase slår dørene op |
| |
Education Resources Information Center (ERIC) producerer databasen ERIC, der nu er åben for adgang. ERIC har ellers været en af betalingsdatabaserne i Dialog og der har også været afgifter forbundet med den tidligere webudgave. Den nye webudgave har indhold tilbage til 1966 og opdateres løbende. Der har dog været et lille ophold i inddateringerne i år på grund af tekniske omlægninger. Inddateringer for 2004 vil snart blive genoptaget.
Databasen indeholder abstracts til tidsskriftsartikler, forskningsrapporter, bøger med mere om pædagogik og undervisning. Det skulle nok være muligt at finde relevant stof – også indenfor tilgrænsende emner. Der er i mange tilfælde adgang til at købe de fundne referencer gennem systemet i fuld tekst, men der findes også gratis dokumenter (omkring 10%).
ERIC indeholder en tesaurus, der kan bruges til søgning – eventuelt som udgangspunkt for den avancerede søgning.
Alt i alt indeholder ERIC alle de gode faciliteter, som en gennemarbejdet database indeholder og fordelene af en menustyret søgeflade. Indholdet har en overvægt på amerikansk stof, men indeholder omkring 1,1 million referencer. |
http://www.eric.ed.gov/
|
| KMA |
| |
| Redigeret 25-10-2004 |
|