Verdens vigtigste database om transportlitteratur Transportation Research Information Services (TRIS) er frit tilgængelig via nettet.
TRIS Online giver mulighed for at søge i tæt ved en halv million bibliografiske data. Det drejer sig om artikler fra bøger, tidsskrifter, konferencer og rapporter fra 1960 og frem. Med tiden vil man kunne få alle teksterne i fuld tekst. Foreløbig rummer databasen links til de enkelte leverandører af litteraturen. I mange tilfælde kan man læse de tilhørende abstracts til de bibliografiske oplysninger. Desuden indeholder TRIS også oplysninger om igangværende forskning.
Databasen dækker emnet transport i ordets bredest mulige betydning. Blandt de mange emner er vejbelægninger, sikkerhed, slitage, færger, regional udvikling, CO2 målinger, forbrænding, genbrugsmaterialer, havne, tog, fly og analyser.
Basen indeholder IKKE standarder, patenter, markedsanalyser eller nyhedsartikler. |