|
| |
| |
Pandia vejleder om netbrug |
| Norsk site om søgemaskiner |
| |
Det norske ægtepar Per og Sussanne Koch startede sit site tilbage i 1998, og det lever i bedste velgående. Pandia omhandler mest søgemaskineoptimering og indeholder blandt andet søgetips og nyheder om tidens trends med mere. Pandia har også en lille vejledning i søgning på Internet og udsender to nyhedsbreve gratis. Sitet er på engelsk.
Her ved årsskiftet er de aktuelle artikler mest koncentreret om at kommentere årets udvikling for søgemaskiner. Er du derfor interesseret i at få et overblik over tidens tendenser, så kig forbi Pandia.
Sitet rummer forskellige eksperimentelle redskaber som for eksempel People Search. Den kan ikke (øv) håndtere danske bogstaver, og er mest koncentreret om amerikanske resultater, men overrasker alligevel med fund, hvis søgningen også indeholder fornavne.
Pandia indeholder desuden en meget stor hierakisk opdelt vejviser for stort set hvad som helst. Denne del er åben for egen registrering.
Pandia er navnet på en datter mellem Zeus og Selene; til tider siges hun at være gudinde for fuldmånen. |
http://www.pandia.com/
|
| KMA |
| |
| Redigeret 03-01-2005 |
|