International Journal of Information Ethics (IJIE) (issn 1614-1687 ) er det officielle tidsskrift for International Center for Information Ethics (ICIE). Tidsskriftet har til formål at fremme både international og interkulturel diskussion i krydsfeltet mellem informationsteknologi og menneskelig adfærd.
Informationsetik defineres som etiske spørgsmål, der omhandler teknikken bag udveksling og brug af information. Teknikken og måden hvorpå den bruges påvirker samfundet og rejser spørgsmål for social interaktion. Især ønsker tidsskiftet at belyse samspillet mellem IT, BDI og Internet og de muligheder der er for at deltage i udviklingen af moral, normer, kultur, nye magtstrukturer samt myter og visioner for fremtiden.
Tidsskriftet er gratis og ligger åbent på nettet. Nogle af artiklerne er ikke på engelsk, men abstract er altid på engelsk. Bidragyderne stammer fra en række lande: Japan, USA, Holland, Argentina, Indien, Tyskland, England, Grækenland, Frankrig og Brasilien. Det får tilsyneladende konsekvenser i fremtiden, for det forventes at forfatterne skriver på enten engelsk, fransk, tysk, spansk eller portugisisk.
Deadline for næste nye udgivelse er lige om hjørnet; blandt de spændende forslag til nye artikler er etisk indhold i søgemaskiner, selvcensur og spam. |