|
| |
| |
Bibliotekshistorie på net |
| 100 år i danske biblioteker |
| |
Pierre Evald Danmarks Biblioteksskole Aalborgafdelingen står for websitet www.bibliotekshistorie.dk. Indholdet er ”Biblioteker i Danmark 1900-2000” (BIBDAN-projektet), og det præsenterer dansk biblioteksvæsens udvikling og status i det 20. århundrede. Projektet omfatter udelukkende de offentlige folke- og forskningsbiblioteker, og dermed ikke skolebiblioteker mv.
Sitet indeholder kildemateriale, der omfatter bibliotekshistoriske fremstillinger, beretninger, artikler og biografiske præsentationer af centrale biblioteksaktører som Døssing, Lange, Ammundsen og Dahl. Dertil kommer kilder på audio og video. Nogle af kilderne findes i fuld tekst, og der findes enkelte lydklip.
Sitet er blevet til med støtte af Kong Frederik og Dr. Ingrids Fond, Politiken-fonden, Edv. Pedersens Biblioteksfond, Udviklingspuljen og Kulturnet Danmark.
Værket har været på www siden 1999, hvad det da også bærer præg af. Det ville pynte, hvis siderne blev præsenteret med mere struktur. Som det er nu, er litteraturhenvisningerne blot sat ind i kronologisk orden, og egentlige oplysninger om webstedet er godt gemt af vejen under punktet ”guide”. Enkelte filer i pdf viser tekst med gotisk skrift, der desværre ikke videre læsbare hverken på skærm eller print. Måske en ny skanning ville hjælpe? Nogle af siderne er på engelsk – tilsyneladende henviser de udelukkende til kilder på engelsk – og der er længere mellem fuldteksterne. Om det er oversatte sider, eller helt forskellige kilder står hen i det uvisse, men umiddelbart ser de ud til at henvise til forskellige kilder. Skal man opnå et overblik, skal man med andre ord have fat i begge udgaver af sitet. På den positive side kan fremhæves, at så meget gammelt originalt stof er medtaget. Ved at gennemgå kilderne, skal man nok få et overblik over bibliotekernes udvikling i 100 år. |
Biblioteker i Danmark 1900-2000
http://www.bibliotekshistorie.dk
|
| KMA |
| |
| Redigeret 23-02-2005 |
|