Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Kulturarvsstyrelsen – nu med databaser

Orden breder sig i museumsverdenen
 
Kulturarvsstyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet. Den har ansvaret for den del af kulturarven, der omfatter: Fortidsminder, fredede bygninger og samlingerne på de statslige og statsanerkendte museer. Kulturarvsstyrelsen er en af tre selvstændige styrelser under Kulturministeriet. De andre er Kunststyrelsen og Biblioteksstyrelsen. Sammen med Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek har Kulturarvsstyrelsen hovedansvaret for kulturarven.
Styrelsen udsender nyheder indenfor området og vedligeholder en række databaser.
  Kulturarvsstyrelsen
  http://www.kuas.dk/
 
Flere databaser fra styrelsen
Fredede bygninger
Sitet har kort, billeder og oplysninger om landets bygningshistoriske kulturarv. Man kan finde relevante oplysninger via adressesøgning eller et geografisk kort. Indeholder både fredede og bevaringsværdige bygninger. Enkelte billeder.
  Fredede bygninger
  http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/fredede_bygninger/index.jsp
  Fås også i bogform
  http://www.kuas.dk/tjenester/nyheder/arkiv/2004/jul/fredede_bygninger_2003.jsp
 
Danske Museer Online
En guide til landets ca. 150 statslige og statsanerkendte museer. Her præsenterer de sig selv på både dansk og engelsk og viser udvalgte billeder fra deres samlinger. Desværre skriver de ikke under det enkelte værk, hvor man kan finde det.
Der er praktiske oplysninger om adresse, åbningstider m.v. til museerne. Det er planen på længere sigt at integrere Danske Museer Online med søgesystemerne Kunst Indeks Danmark og Museernes Samlinger til en fælles portal for de danske museer og deres samlinger. Kikset design. Sort skrift på blå bund er ikke læsevenligt.
  Danske Museer Online
  http://www.dmol.dk/
 
Guder & Grave
En præsentation i tekst og billeder af 450 fund fra Danmarks bronzealder, baseret på udtræk og samkørsel af Nationalmuseets elektroniske genstandsregister og Kulturarvsstyrelsens database "Fund og Fortidsminder". Her kan man bl.a. kigge nærmere på Egtved-pigen og andre af bronzealderens mennesker fra de velbevarede egekistegrave, på helleristninger og på et stort antal gådefulde offerfund med en overdådighed af guld- og bronzesager.
  Guder & Grave
  http://www.guderoggrave.dk/
 
Fund og Fortidsminder
"Fund og Fortidsminder – Det Kulturhistoriske Centralregister" har. registreret over 150.000 kulturhistoriske lokaliteter. Det er først og fremmest arkæologiske fund og fortidsminder, men antallet af anlæg fra senere perioder af historien er stigende. Den indeholder også skibsvrag, ankre, undersøiske bopladser mv. Til databasen er knyttet et omfattende materiale af moderne og historiske landkort, søkort og flyfotos, ligesom der er adskillige søgemuligheder.
Fund og Fortidsminder er primært et redskab for museer, forskere, planlæggere m.fl., og formidlingen af materialet er derfor sparsom.
  Fund og Fortidsminder
  http://www.dkconline.dk/
 
Kunst Indeks Danmark
Basen er den centrale database, hvortil alle landets kunstmuseer skal indberette deres samlinger. Den rummer information om ca. 39.000 kunstværker, hvoraf en del er afbildet. Endvidere er der adgang til at søge i en digitaliseret udgave af Weilbach: "Dansk Kunstnerleksikon", der fungerer som en integreret del af Kunst Indeks Danmark. Det er planen på længere sigt at integrere Kunst Indeks Danmark med Museernes Samlinger og Danske Museer Online til en fælles portal for museerne og deres samlinger. Desværre er sidste opdateringsdato ikke oplyst i forbindelse med nulevende kunstnere.
  Kunst Indeks Danmark
  http://www.kid.dk/
 
Monument, Ideologi og Landskab
En landsdækkende kortlægning og klassifikation af danske mindesmærker og mødesteder af national betydning. Registreringen, der hovedsagelig fandt sted i 2000-2001, var et samarbejde mellem Museet på Sønderborg Slot og det daværende Kulturhistoriske Centralregister (Nationalmuseet). Materialet er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer udsendt til alle landets kommuner.
  Monument, Ideologi og Landskab
  http://www.monument.dk/
 
Museernes Samlinger
En præsentation af den elektroniske registrering på landets kulturhistoriske museer. Her får man et overblik over og mulighed for at søge i samtlige museers samlinger – genstande, fotos, rapporter, arkivalier mv. Systemet er endnu i etableringsfasen, og foreløbig deltager kun 20 museer.
Det er planen på længere sigt at integrere Museernes Samlinger med Kunst Indeks Danmark og Danske Museer Online til en fælles portal for museerne og deres samlinger.
  Museernes Samlinger
  http://www.kulturhistorieonline.dk/
 
Digitale Udgravningsarkiver
Et pilotprojekt, som Kulturarvsstyrelsen har gennemført i forbindelse med sit engagement i det fælleseuropæiske "Archaeological Records of Europe – Networked Access" (ARENA).
Giver adgang til beretninger, plantegninger, fundlister og andet digitalt primærmateriale fra tre store danske udgravninger: Jernalderbopladsen Dankirke ved Ribe, Vikingetidslandsbyen Vorbasse,
og Tre voldsteder fra omkring år 1300 på øen Hjelm. Målgruppen er først og fremmest arkæologer og andre fagfolk, men de introducerende tekster vil også kunne læses med udbytte af andre interesserede.
  Digitale Udgravningsarkiver
  http://udgravningsarkiver.dk/
KMA
 
Redigeret 25-02-2005


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven