Det store bogtyveri – anmeldes nu


Det store bogtyveri – anmeldes nu
Dansk bog om ugerning

Lea Korsgaard og Stéphanie Surrugue har forfattet bogen ”Det store bogtyveri”, som fornyligt udkom fra Politikens Forlag.

Pris til forfatter
Lea Korsgaard har for nylig modtaget Den Fynske Bladfonds rejseleget på 25.000 kroner for sit afgangsprojekt ”Det store bogtyveri” fra Syddansk Universitet . Samme forfatter Lea Korsgaard blev indstillet til Jern-Henrik prisen i 2004 for sine artikler sammen med Stéphanie Surrugue i Politiken medens sagen stod på. Jern-Henrik prisen er Institut for Journalistiks pendant til Cavlingprisen og DJH'ernes Kravling. Her kan indstillingerne læses og – ikke mindst de artikler, som hun blev nomineret for
Indstillingen http://www.kajo.org/JHindstilling6.htm

Om bogen og tyveriet
En kilde tæt på miljøet udtaler, at bogen skildrer miljøet, tiden og begivenhederne meget realistisk. Undertegnede, som ikke har haft det skændige tyveri inde på livet, kan kun anbefale bogen, der er velskrevet. Naturligvis har jeg selv fulgt med i artiklerne om det store bogtyveri; alligevel er det først da jeg læste bogen, jeg for alvor blev rystet. Læs den selv, og bed til at ingen nogensinde gør sådan noget igen. Forfatterne har valgt at beskrive Tyvens baggrund – formodentlig for at give en slags forklaring på, hvem den nu afdøde Tyv var. Imidlertid er der ikke nogen forklaring. Personligt sidder jeg tilbage med et ønske om at vide, om der var tale om kleptomani, eller om der virkelig var tale om en hævnakt fra Tyvens side for at bevise sin intellektuelle overlegenhed. Jeg kan ikke lade være med at tro, at svaret måske var at finde i de papirer, som enken, børn og svigerbørn brændte og smed ud. Som bogelsker kan jeg ikke lade være med at sørge over at et menneske med adgang til uerstattelige kulturskatte så skrupelløst har misbrugt den tillid som kolleger og chefer har haft til ham, og ikke mindst sørge over de menneskelige konsekvenser, som tyveriet fik. Tænk på års af mistillid, fjendskab og bagtalelser ansatte imellem og mellem ansatte og ledelse på det Kongelige Bibliotek. Og hvis en simpel pige fra landet må have lov at sige noget: Hvis der er mus i spisekammeret, er der sjældent tale om én mus. Hvis der har være tale om én og kun én tyvagtig mus, så har vi fundet reden og tømt den; men der er jo grænser for en mus’ appetit. Selvom der siden hen er lagt gift ud og sat fælder op, så er der stadig stjålet mere end der blev fundet. Man kan selvfølgelig fremhæve på den positive side, at nu er samlingerne tyverisikrede, og det kan aldrig ske igen – ikke i den størrelsesorden i alle fald – men det er stadig ufatteligt for mig at tyverisager bliver forældede efter 10 år. Hvor er rimeligheden blevet af? Hvor er Lovens tunge hammer, når man har brug for den?
Bøger, der stadig ikke er fundet http://www.kb.dk/kb/missingbooks/
Det Kongelige Biblioteks redegørelse til Kulturministeriet http://www.kb.dk/kb/missingbooks/Baggrund/opklaring-bogtyverierne.pdf
KMA

Redigeret 14-03-2005