Pensionerede bibliotekar Larry T. Nix fra Wisconsin har samlet en række billeder, links og oplysninger om forskellige souvenirs med tilknytning til biblioteker. Blandt den – ret omfattende – samling findes blandt andet billeder af frimærker, postkort, platter, skeer, bogvogne, m.m.
For dem, der har interesse for at samle objekter i samme retning, er der et link til Librariana Listserv, der er en mailing liste om emnet. Desværre er der ikke noget arkiv, som man kan lure på, men det bør ikke skræmme en ægte samler med passion for lignende ephemera. |