Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Fagenes Infoguide

Guide til undervisningslinks
 
Fagenes Infoguide er et glimrende startsted for undervisere og andre informationshungrende, når det gælder links til ressourcer for undervisning. Målgruppen er lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Det er tanken, at man i Infoguiden altid vil kunne finde inspiration til sin undervisning, materiale til sine opgaver, eksempler på undervisningsforløb og relevant baggrundsstof. Men indholdet kan ganske givet også bruges af andre end de ovennævnte.

Om hvert link findes følgende oplysninger: Titel, URL, sprog, udgiver og niveau. Desuden findes en beskrivelse af sitets indhold og dets placering i hierarkiet samt emneord. Som en særlig bonus får man oplyst, hvem der har anmeldt stedet og dennes ansættelsessted plus anmeldelsestidspunkt.

Der findes en liste over redaktørerne og deres speciale. I skrivende stund er der 49 redaktører. Tallet er imponerende, men sitet hævder også at indeholde ikke færre end 10.000 links, så der er nok at holde rede på. Med til at øge værdien af dette site, er at der køres automatisk linkcheck, og links der har været døde i 5 dage slettes.

Den alfabetiske indgang er meget omfattende, og spreder sig over flere sider for hvert bogstav, men den har den fordel, at den – i stil med den gamle Yahoo – angiver ud for hvert emne, hvor mange links der er. Der er desværre ikke mulighed for at se de senest tilføjede links eller på anden vis sortere i posterne.

Søgeresultater bliver sorteret alfabetisk efter titel, hvilket kan være lidt frustrerende, hvis man hellere vil have dem sorteret efter niveau eller dato.

Den største fordel ved Fagenes Infoguide er, at der er en niveauvurdering af hver kilde, men det kan som sagt være lidt frustrerende at skulle bladre så meget.
  http://www.infoguide.dk/
KMA
 
Redigeret 25-08-2005


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven