|
| |
| |
Veteran Eugene Garfield fylder 80 |
| Citationsanalysens far fejres |
| |
Grundlæggeren af ISI (Institute for Scientific Information) Eugene Garfield har netop fejret sin 80 års fødselsdag, og han kunne samtidig markere 50-året for offentliggørelsen af den artikel, der kom til at danne grundlaget for Science Citation Index (SCI).
Her er link til Garfields artikel “Citation Indexes for Science: A New Dimension in Documentation through Association of Ideas” fra Science, 15. juli 1953 side 108-111. Artiklen er genoptrykt i Information Scientist, 1983, vol. 6, side 468-471. |
Sådan begyndte det
http://www.garfield.library.upenn.edu/essays/v6p468y1983.pdf
|
| |
| Pionér |
Dr. Eugene Garfield betragtes som pionér indenfor bibliometri og citationsanalyse. Han tog initiativ til at samle de data, der dannede grundlag for Science Citation Index (SCI). Indtil da var indeksering af videnskabeligt materiale kun sket indenfor skarpt afgrænsede discipliner, men ved at samle alle indekseringerne i ét, blev det muligt for forskere at nå ud over faggrænserne og vurdere effekten af deres forskning på en lettere måde.
Selvom det stadig debatteres ivrigt i hvor høj grad, SCI kan bruges til at kvalitetsvurdere forskning, har databasen stor anvendelighed til at spore idéer og forskning i et historisk perspektiv.
SCI udkom første gang i bogform i 1964, og blev tilgængelig som database i 1966 – dengang på magnetbånd. SCI var den første database hos værten Dialog i 1972. Siden hen udkom SCI på cd-rom, og fra 1998 har SCI, Social Science Citation Index og Arts and Humanities Index været tilgængelig på www gennem Web of Science. ISI, som producerer Science Citation Index, er nu en del af Thomson Scientific. ISI udgiver også Current Contents. |
Pressemeddelelse fra Thomson Scientific om fødselsdagen
http://scientific.thomson.com/press/2005/8289850/
|
| |
| Omfattende arkiv |
| Eugene Garfield har samlet en mængde stof på sin hjemmeside – fortrinsvis egne artikler – men der er også links til andre centrale skikkelser i den bibliometriske disciplin. Der findes adskillige artikler om emner som Journal Impact Factor, forudsigelse af næste Nobelpristager, forsinket anerkendelse og kortlægning af tendenser i forskningen. En dejlig grundig side, hvor overraskende mange artikler findes i fuld tekst. |
Eugene Garfields egen webside
http://www.garfield.library.upenn.edu/
|
| KMA |
| |
| Redigeret 27-09-2005 |
|