|
| |
| |
Studier af censur på nettet |
| Analyser af filtre og overvågning |
| |
Harvard Law School, University of Cambridge og University of Toronto samarbejder om at overvåge censur og overvågning på nettet på websitet OpenNet Initiative (ONI). Der bliver brugt både menneskelige og maskinelle redskaber til at undersøge, hvad der foregår under overfladen på nettet i forhold til menneskerettighederne. En række stater, hvor menneskerettighederne i forvejen har trange kår, praktiserer en vis form for censur og filtrering af internetadgang. Ligeledes har andre stater ambitioner om at overvåge net-aktivitet for kriminalitet ved hjælp af filtre. Begge dele kan få uheldige konsekvenser for både ytringsfriheden og menneskerettighederne.
ONI tilstræber at: A. Udvikle og anvende redskaber til undersøgelse af de aktuelle forhold B. Foretage regionale og nationale analyser C. Opbygge lokal viden hos netværk af eksperter D. Opbygge redskaber til at omgå restriktioner E. Studere konsekvenser af nuværende og fremtidige tendenser både for nationale og internationale forhold.
ONI har allerede udgivet flere rapporter, der er tilgængelige gratis om lande som Burma, Kina, og Iran. ONI samarbejder også med organisationer som Reporters Without Borders (RSF) og The Hacktivist. Der er også en blog, som løbende bringer nyt. Seriøs og spændende site med megen velunderbygget information. |
http://www.opennetinitiative.net/
|
| KMA |
| |
| Redigeret 24-10-2005 |
|