|
| |
| |
Scirus – søgemaskine til forskning |
| Elseviers søgemaskine øger indhold |
| |
Forlaget Elsevier har i al stilfærdighed ud- og opbygget sin gratis søgemaskine siden 2001 og har netop indlemmet Caltech Collection of Open Digital Archives (CODA) i den imponerende liste over indeholdte sites. Søgemaskinen kan bruges til at søge i: ArXiv.org, BioMed Central, Caltech, Cogprints, DiVa, Project Euclid, Crystallography Journals Online, LexisNexis inclusiv en del patenter, MIT OpenCourseWare, NASA technical reports, NDLTD, MEDLINE, PubMed Central, RePEc, ScienceDirect, Scitation, SIAM, T-Space foruden – efter deres eget udsagn 200 millioner udvalgte websider.
Brugere kan nok ikke stole helt på søgninger begrænset til enkeltfelter, hvis rene webkilder ønskes, da det er uklart i hvor høj grad disse oplysninger findes i originalen. Her tilrådes at bruge Basic search.
Grænsefladen til den avancerede søgefunktion giver mulighed for at begrænse søgning til enkelte felter, foruden vælge filformat, datakilde og emneområde. Det er også muligt at regulere outputformat på resultatsiden. Hvert resultat opgiver sin datakilde. Det kan være en metode til at skyde sig ind på at søge udelukkende i én database. Fra resultatsiden kan man maile udvalgte søgeresultater. Modtageren af mailen får tilsendt direkte link til de valgte kilder. Endelig er der mulighed for at eksportere referenceoplysninger i ren tekst eller med feltkoder. Dansk ø læses som o, å læses som a og æ er ikke testet.
Der er ikke fuldtekst adgang til alle resultater, men som quick-and-dirty database er Scirus absolut et bedre valg til søgning af videnskabeligt kildemateriale end en rå Google-søgning. For brugeren uden adgang til forkromede betalingsdatabaser, kan denne gratis søgemaskine være en mulighed for at finde frem til relevant materiale, der så kan skaffes fra anden side eller købes online. For brugere, der er tilkendt adgang til visse kilder via IP-nummer, kan det være en fordel at anvende Scirus som søgeflade. |
Scirus
http://www.scirus.com
|
Sammenligning mellem Google Scolar og Scirus af Greg Notess
http://www.infotoday.com/online/jul05/OnTheNet.shtml
|
| |
| Navnet Scirus |
| Basen er navngivet efter en græsk seer, som også var en krigshelt. Navnet er valgt, fordi forskning er visionært. |
Deres egen forklaring
http://www.scirus.com/srsapp/aboutus/#name
|
| KMA |
| |
| Redigeret 26-10-2005 |
|