Librarians Without Borders (LWB) blev stiftet i Canada februar 2005, og filosofien er ganske enkel: At adgang til information vil hjælpe med til at øge vidensniveauet, sænke fattigdom, øge medbestemmelse og at styrke samfundet som helhed. Det er hensigten, at LWB vil gøre sit bedste for at hjælpe uden hensyn til sprog, geografi og religion.
Det foreløbigt første projekt handler om at opbygge et medicinsk bibliotek i Angola. Der er allerede nu planer for donationer, men det er naturligvis hensigten, at der på længere sigt skal være udstationeret personale, der kan oplære lokale i at drive biblioteket.
Man kan selvfølgelig melde sig ind i Librarians Without Borders og blive frivillig, eller sende bøger eller penge til dem. T-shirts kan købes. LWB udgiver et nyhedsbrev, The Compass, som gratis kan downloades. På sitet er der også links til andre sites, der støtter biblioteksopbygning. |