Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Indsats mod bio-pirater

Database om naturmedicin
 
Traditional Knowledge Digital Library bliver titlen på den nye store indiske encyklopædi, som skal formidle og digitalisere en række traditionelle behandlingsmetoder, urtemediciner og andre remedier. Formålet med det omfattende arbejde er at forhindre, at der bliver taget patent på behandlingsmetoder, der har været brugt i århundreder – eller årtusinder. Når først metoderne er offentliggjort, kan griske firmaer ikke tage patent på dem. Dermed sikres både kendskab til de gamle metoder, og man modvirker, at Vesten udnytter den oprindelige befolknings viden i kommerciel øjemed. I samme omgang håber man at undgå rovdrift på sjældne planter.

Indtil skrivende stund har den indiske regering brugt i nærheden af seks millioner dollars på at bekæmpe patenter baseret på traditionel urtemedicin. For nylig vandt de en ti år lang sag om et patent på gurkemejes (turmeric) sårhelende egenskaber.

Databasen, der anslås at komme til at koste to millioner dollars, anslås at komme til at rumme op mod 30 millioner datasider og skal udkomme på engelsk, tysk, spansk, japansk og fransk. Det omfattende oversættelsesarbejde henter data fra ældgamle skrifter på sanskrit, hindi, arabisk, persisk og tamilsk. Basen kommer også til at indeholde billeder og skannede sider af de oprindelige tekster – allerede fra næste år.
  Læs nyheden på BBC News site
  http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/south_asia/4506382.stm
KMA
 
Redigeret 08-12-2005


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven