Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

GoshMe – at vælge søgevej

Hjælp til at vælge database
 

”Websøgningsassistent”, sådan betegnes dette redskab til at vælge søgemaskine, GoshMe.
GoshMe virker på den måde, at den sender søgningen afsted til en række databaser eller søgemaskiner, som alle giver hits på søgeordet. Du får så en resultatside, hvor du kan se fordelingen af hits på hver database. Hits er opdelt i Specialized, Directories og General. Hver søgning udføres separat. Rækkefølgen på hitsiden er formodentlig efter hurtigst responstid – for det ser ikke ud til hverken at gå efter relevans eller alfabetisk rækkefølge. Du skal angive, hvilket område, du er interesseret i, hvilket er fint så længe du går efter oplagte emner som medicin, sport eller økonomi, men det er straks vanskeligere at vælge, når det drejer sig om BDI-området.

Når GoshMe omhyggeligt skriver, at den ikke er en metasøgemaskine, skyldes det, at ophavsmanden mener, det er gavnligt for søgeprocessen, at du selv formulerer din søgning i den base, der er målet for din søgning. Lettere misvisende – for den giver faktisk et overslag på, hvor mange hits du kan hente i basen.

GoshMe har bestemt potentiale, men skal anvendes med varsomhed på danske ord og bogstaver. Naturligvis har det en vis underholdningsværdi, at ”ø” bliver oversat til ”a or” i starten af et ord – ikke midt i et ord - men gør det ikke nemmere for søgere af dansk information eller forfattere med danske bogstaver.

GoshMe debuterede i november 2005 som betaversion, og vi kan jo håbe, at det blot drejer sig om begyndervanskeligheder. Det brasilianske ophav tager også imod henvisninger til din yndlingssøgemaskine, så måske kan man langsomt få den til at forstå vort særlige tegnsæt. I mellemtiden er idéen givet videre til at lave en tilsvarende nordisk websøgningsassistent.
  GoshMe
  http://www.goshme.com/
KMA
 
Redigeret 29-12-2005


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven