Bibliotekaren Blake Carver driver LISNews - Library and Information Science News and Views sammen med kollegaen Steve Galbraith og programmøren Nabeal Ahmed. Sitet har eksisteret siden 1999. Blake Carver har også været programmør og har også en webhosting virksomhed, LISHost.com.
LISNews bringer nyheder fra forskellige elektroniske medier for bibliotekarer og andre indenfor BDI sektoren. LISNews.com er USA baseret, men har som erklæret intention at dække internationalt.
Ud over en oversigt på hjemmesiden over de seneste nyheder, er der mulighed for at kigge efter ældre nyheder under en række kategorier som f.eks. Books, Info Retrieval, Business Libraries, Knowledge Management, Filtering, Library Thefts, Museums, Schools Libraries, Literacy, Young Adult m.v. Der findes en søgefunktion under punktet ”Older stories”.
Du kan også tippe LISNews om spændende tiltag, som måske senere bliver omtalt. Eller melde dig ind som bruger, hvorefter du selv kan bidrage.
I denne uge bringer LISNews en liste over de mest omtalte emner i 2005. Blandt andet sagen om den smukke bibliotekar, der sagsøgte sin arbejdsgiver for diskrimination på grund af hudfarve og påklædning. |