Bill and Melinda Gates Foundation har doneret henved 450 millioner dollars til udvalgte forskningsprojekter indenfor sygdoms- og fattigdomsbekæmpelse. Tilbage i 2003 ved World Economic Forum in Davos, Schweitz annoncerede Bill Gates, at Bill & Melinda Gates Foundation (BMGF) sammen med National Institutes of Health (FNIH) ville stifte fonden Grand Challenges in Global Health initiative.
Ved fristens udløb var der kommet mere end 1.500 ansøgninger ind, og de oprindeligt 200 millioner, der var afsat til projektet blev til 450. Dermed slår Microsoft Google i disciplinen velgørenhed.
Pengene kommer til at gå til 43 projekter som for eksempel udvikling af vacciner, der ikke skal holdes afkølet, midler til at forbedre bananers holdbarhed og kemikalier, der forhindrer myg i at lugte mennesker. |