Bogmarkedet, der udgives af Det danske Bogmarked I/S, er bogbranchens blad. Bladet ejes af Den danske Forlæggerforening og Den danske Boghandlerforening. Papirudgaven af Bogmarkedet udkommer med 25 numre om året og indeholder nyheder, reportager, artikler, interview, bogomtaler, fotos samt annoncer.
Bogmarkedets målgrupper er forlæggere og forlagsansatte, boghandlere og boghandlermedhjælpere, bibliotekarer, opinionsdannere, myndigheder, journalister, forfattere, oversættere, freelancere med tilknytning til bogbranchen, m.fl.
Der har ellers været lagt op til, at bladet ville blive tilgængeligt online, men det ser ikke ud til, at man får mere end en indholdsfortegnelse fra seneste nummer. Desuden bliver enkelte notitser fra bladet bragt, såsom nyt om navne og udvalgte artikler.
Til gengæld er der nu igen opdaterede tal om bøger. Som tidligere kan nu ses tal om bogsalget i Danmark og DBCs statistik over titler udkommet i Danmark. Desuden findes diverse analyser om forbrugeradfærd og boghandlerforeningens tal for omsætning. |