Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Glem Jeeves - bare Ask.com

Jeeves fyret fra askjeeves
 
Søgemaskinen Askjeeves.com har ændret navn til Ask.com, men ændringen har også forbedret den kendte søgemaskine – til det bedre.

Ask.com er meget bedre, end jeg husker den gamle udgave. Selvom jeg har svært ved at huske præcist, hvornår jeg gik bort fra at bruge askjeeves.com, har jeg stadig ikke glemt hvorfor. For askjeeves.com gav resultatsider, der var så pløret til med reklamer, at data druknede.

Den genopstandne søgemaskine er meget mere brugbar. Den ligger et sted mellem Google og Answers. Hvor Answers er velegnet til ordbogsopslag og leksikale svar, og Google er velegnet til at finde nålen i høstakken, så er Ask.com god til spørgsmål og hvordan, hvorfor, hvor tit og hvor-spørgsmål. En test med en søgning på ’colesterol’ viser en af de rigtig tiltalende funktionaliteter. I højre side af resultatsiden, foreslår Ask.com, midler til at indsnævre eller udvide søgningen. Og det er gennemskueligt, at de links, der er markeret i det blå felt foroven, er sponsorerede links. Dejligt, så er det nemt at identificere rent kommercielle links.

Imidlertid må jeg nævne, at Ask.com er mindre velegnet til at finde svar på dansk. Prøv selv at se, hvad der sker, når du søger på ’kolesterol’. – Det spolerer kvaliteten i muligheden for at indsnævre og udvide søgningen. Det skyldes formodentlig den indbyggede sproglige forståelse for det engelske sprog.

Det er også værd at nævne de særlige valgmuligheder på forsiden – i den særlige ’toolbox’. Her kan man vælge mellem søgning i web, billeder, nyheder, kort, blogs m.m. Listen fortsætter i flere rækker. Også her er der knas med at lede efter danske ting, men giv dem nu en chance til at komme i gang. Ask.com er kun lige en måned gammel.

Hvorom alting er, så fortjener Ask.com, at komme med i betragtning blandt de gode søgemaskiner. Vi krydser fingre for en forbedret funktionalitet på det danske område. I mellemtiden kan vi glæde os over dens særlige styrke på de engelsksprogede sider.
  Ask.com
  http://www.ask.com/
 
Hvad andre siger om Ask.com
Gary Price, som vi kender fra Resourceshelf.com, har for nylig fået nyt job på søgemaskinen ask.com. Gary Price er kendt for at anmelde nyheder indenfor informationssøgningens verden, og er lidt af en autoritet. Her er hans anmeldelse af den transformerede maskine med indbyggede eksempler.
  Gary Price om Ask.com
  http://www.resourceshelf.com/2006/02/ask-jeeves-is-now-askcom-new-look-and.html
 
Kollega indenfor anmeldelser, Chris Sherman, har også skrevet en anmeldelse af den nye Ask.com.
  Chris Sherman om Ask.com
  http://searchenginewatch.com/searchday/article.php/3587686
KMA
 
Redigeret 08-03-2006


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven