Jakob Nielsen har foretaget et studie af 232 brugeres øjenbevægelser under surfning og er nået frem til, at på nettet læser vi i et F-mønster: To vandrette linier og en lodret spalte. Jakob Nielsen har benyttet eye-tracking til at studere sine brugere, og har afsløret et tydeligt mønster.
På grundlag af undersøgelsen når han frem til følgende konklusioner (løst oversat):
1. Brugernes læser ikke teksten ord for ord. Nærlæsning er sjælden, især når potentielle kunder undersøger udbydere. Der er undtagelser, men de allerfleste læser ikke teksten.
2. De første to afsnit skal indeholde den vigtigste information. Nogen vil selvfølgelig læse det hele, men de fleste vil læse mere af det første afsnit end det andet.
3. Start underoverskrifter, afsnit og oversigter med informationsbærende oplysninger, som brugerne vil lægge mærke til, når de skanner ned ad siden i den sidste del af F-et. De fleste læser kun de første to ord i hver linie.
Jakob Nielsen vil præsentere sin undersøgelse nærmere på Usability Week 2006 konference i San Francisco, London, og Sydney.
Muligvis holder konklusionen ikke for den måde, vi betragter billeder eller websider med multimediedesign; data er endnu ikke færdigbehandlet. Men det kommer vi nok til at høre mere om senere. |