Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Ny software til videndeling

Modelleret efter mennesker
 
Computerworld har den 30.juni 2006 bragt en interessant artikel om etnografen Charles Armstrong, der har skabt et program, der kan sprede information til de rette modtagere. Det unikke ved programmet Trampoline er, at det er konstrueret på grundlag af Armstrongs iagttagelser af menneskelige (ikke-teknologiske) informationssystemer. Det kaldes sociomimetic software eller software, der afspejler social adfærd.

I frustration over sine oplevelser med dårlig kommunikation i IT-branchen rejste Charles Armstrong i 1999 til den lille britiske ø St. Agnes for at iagttage kommunikationsstrømme i et afgrænset miljø. Han blev der et år. De omkring 80 beboere på øen havde en forbløffende evne til at lade den rette information nå frem til de rette personer – og uden at forstyrre andre, der ikke havde brug for den. Det lykkedes ham at afdække de kriterier og metoder, der blev anvendt.

Det viste sig, at der var fem grundlæggende regler for spredning af information:
1. Først vurderes om en anden må vide det – er informationen fortrolig eller ej?
2. Grupper fordeler information til andre udenfor gruppen. For eksempel efter et møde, kan der være besluttet noget, som er vigtigt for andre, der ikke har været med til mødet. Spredningen beslutter gruppen i fællesskab.
3. Individer bringer information ind i grupper. Hvis man siger det til X, skal de andre nok få det at vide også.
4. Man giver information til den, som man tror, gerne vil vide det. Det bygger på gætværk og er til tider baseret på overfladisk kendskab til personen.
5. Man kommunikerer mere med dem man kender – også somme tider uden at vurdere, om den anden har et egentligt behov for at kende informationen.

Siden har han omsat sine iagttagelser til sin java-baserede software, der filtrerer mails, regnskaber, interne filer, og hvad den ellers kan få fat på. Efter en vurdering af autoritet (fortrolighedsniveau) bliver afsender, modtager og semantisk analyse brugt til at samle og udsende individuelt udformede nyhedsbreve. Det sjove er, at ambitionen også går ud på at lægge overraskende information i nyhedsbrevene (serendipity). Målet er at få softwaren til at optræde så menneskeligt som muligt – og det skal nødvendigvis være med overraskelser – ellers er det bare en uinspirerende fordelingscentral, der ikke gør noget for inspiration og arbejdsglæde.
  Wikipedia om Charles Armstrong
  http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Armstrong
  Trampoline Systems
  http://www.trampolinesystems.com
  Artikel i Wired om Armstrong
  http://www.wired.com/news/technology/0,70474-0.html?tw=wn_index_1
KMA
 
Redigeret 12-07-2006


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven