Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Chip-teknologi bedre end RFID

HP på vej med minichip
 
Hewlett-Packard er på vej til at udvikle en minichip, der vil indeholde mere information end RFID-teknologien, men som fungerer efter det samme princip. Begge er små informationsbærende mærker, der klistres på bøger eller bruges i butikker til varemærkning. Den nye chip, der kaldes Memory Spot, kommer til at være på størrelse med et riskorn. Forsigtige udmeldinger om tidshorisont siger, at den nye chip, kan være klar i løbet af et par år, skriver Ingeniøren.

I modsætning til RFID-brikkerne, vil Memory Spot kunne indeholde store datamængder, og vil derfor kunne fungere som bærere af digitalt indhold, som for eksempel film, billeder, lyd, certifikater, spil etc. Andre kreative anvendelsesmuligheder kan være oplysninger på pilleglas, patientarmbånd, postkort med feriebilleder etc.

HP har med vilje ikke villet konkurrere med RFID, da der jo ikke er nogen grund til at opfinde den dybe tallerken igen. Målet har især været at få en bedre udnyttelse af printfunktionerne. Måske skal Memory Spots kunne printes direkte på chips indbygget i papir, eller måske skal det være muligt at få ”printet” data fra papiret til for eksempel mobiltelefoner, så man kan se illustrerende film på sin telefonskærm mens man læser teksten i en bog etc.

HP har allerede udtaget nogle patenter, og regner med der kommer flere. De har dog ikke tænkt sig at sidde hårdt på ekspertisen, da de er mere interesserede i at Memory Spot kan blive en standard. Det vil være både godt og spændende for den fremtidige udvikling.
  Ingeniøren: Ny minichip giver baghjul til RFID-brikkerne (kun adgang med abn.)
  http://ing.dk/article/20060818/ELEKTRONIK/108180110
  Trådløs microchip kan gøre postkort digitale
  http://www.computerworld.dk/art/34820?a=search&i=0
KMA
 
Redigeret 29-08-2006


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven