|
| |
| |
DELA – søgetjeneste og læring |
| Biblioteket som uddannelsesredskab |
| |
DEFF har støttet projekt Digital Educational Library Access (DELA), der skal være et redskab for at bringe undervisere og studerende tættere på fremtidens elektroniske biblioteksservices. I praksis betyder det, at der bliver lavet adskillige tiltag for at sammenbygge de deltagende universiteters Learning Management Systemer (LMS) med adgang til en søgetjeneste, der kan samsøge i metadata indenfor forskellige litterære kilder. I nogen tilfælde drejer det sig om fuldtekstadgang til universiteternes licensbelagte databaser, bibliotekskataloger, lokale forskningsresultater og elektroniske bøger. Det er hensigten, at brugerne skal kunne gemme resultaterne af søgningerne til senere brug. Projektet har omfattet kobling af søgeresultater med Blackboard på SDU, CampusNet på ASB og DTU og Citation Manager på RUC.
Efterhånden er de deltagende universiteter kommet så langt, at de nye grænseflader er blevet testet på brugere, og der er udkommet en brugervenlig Power Point præsentation med de vigtigste konklusioner.
DELA afholdt i går den 25. august 2006 et seminar, hvor de vigtigste erfaringer blev præsenteret, og undertegnede deltager kan godt melde ud, at der er spændende perspektiver i at give studerende mulighed for samsøgning og for at gemme bibliografiske data. Hvor DELA helt præcist vil ende, er endnu for tidligt at sige, men ambitioner og visioner fejler ikke noget. Se blot her: ”Desuden skal de eksisterende DEFF-webservices udbygges med nye services for e-tidsskrifter, e-bøger og læringsobjekter, samt at der skabes mulighed for via et single sign-on at gennemstille brugerne direkte fra deres egen platform til bibliotekets services, uanset på hvilken institution man er immatrikuleret/tager kurser. På den måde kan undervisere og studerende på højere læreanstalter i Danmark potentielt søge og hente materiale (lærebøger, artikler, specialer, læringsobjekter m.m.) fra egen institutions LMS (eller via DELA søgeværktøjet i de tilfælde, hvor institutionen ikke ønsker en integration med LMS'et).” |
Projekt DELA
https://dela.cvt.dk/
|
Evaluering af den samlede usability af de integrerede systemer (PPT)
https://dela.cvt.dk/twiki/bin/view/Main/Evaluering
|
| |
| Projektet er udsprunget af rapporten om det brugervenlige digitale forskningsbibliotek, der blev udarbejdet af UNI-C efter usabilitytests af forskningsbibliotekernes websider. |
Det brugervenlige digitale forskningsbibliotek af Jens Sandberg Madsen og Julia Gardner, UNI-C
http://www.deflink.dk/arkiv/dokumenter2.asp?id=1531
|
| KMA |
| |
| Redigeret 31-08-2006 |
|