|
| |
| |
Bagsiden af Google |
| Bibliotekerne gør det bedre |
| |
Informationsportalen har tidligere citeret artikler af vicepræsident for SirsiDynix Corporation, Stephen Abram – og nu gør vi det igen. Denne gang har den kendte skribent kastet sig over emnet Google kontra bibliotekerne. For midt i den kollektive masseforelskelse i Google er det nødvendigt at se nærmere på, hvad den kendte søgemaskine – ikke – er god til. Artiklen er den første af en serie på tre. Næste artikel, der udkommer til oktober, kommer til at handle om bibliotekernes styrke og artikel nummer tre kommer til november og skal handle om kommende udviklinger indenfor kommunikation.
Men denne måneds artikel handler som sagt om Google. Og Stephen Abram sætter fingeren på nogle ømme punkter: Bare det, at Google baserer sin søgealgoritme på popularitet betyder, at kvalitet risikerer at tabe til kvantitet. Et andet kritikpunkt er, at Google er dårlig til at udnytte sociale netværk og videndeling. Her kan man med fordel bruge MySpace i stedet. Googles netværk Orkut er nærmest usynligt i vor del af verden, og Google formår da heller ikke at udnytte den kvalitetsvurdering, der ligger i denne tilsyneladende omvej. I det hele taget er Googles force altså størrelsen og anonymiteten, hvor biblioteker er bedre til at udnytte lokalkendskab og bedre til at finde kvalitet. Stephen Abram mener også, at Google har specialiseret sig så meget i tekst, at andre filformater som online foredrag, film og lydbøger kommer til at drukne. Også her kan bibliotekerne yde en bedre service, for de har både redskaberne og ekspertisen til at finde og formidle disse medier til brugerne.
Men frem for at spolere læselysten, må jeg opfordre til at holde øje med Stephen Abram de næste måneder på SirsiDynix OneSource. |
SirsiDynix OneSource – månedsbrev
http://www.imakenews.com/sirsi/
|
MySpace – socialt netværk
http://en.wikipedia.org/wiki/MySpace
|
Google orkut – socialt netværk
http://en.wikipedia.org/wiki/Orkut
|
Waiting for Your Cat to Bark - Competing with Google and its Ilk (1)
http://www.imakenews.com/sirsi/e_article000645245.cfm?x=b829CQN,b4FlwsR1
|
| KMA |
| |
| Redigeret 13-09-2006 |
|