Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Live.com klar

Ny version af MSN Search
 
Live.com kommer til at udfylde MSN Search’ plads som Window’ søgemaskine, og den kan allerede nu prøves, selvom flere funktioner endnu er kun er betaversioner. Den nye søgemaskine skal tilpasses til dine personlige ønsker for, at du kan få det fulde udbytte af alle funktionerne. Er du allerede bruger af en MSN Hotmail, MSN Messenger eller Passport, så fungerer denne konto som dit login, og du kan tilpasse live.com til dit eget behov. Du kan for eksempel lægge filtre ind, så dine børn ikke kan se visse sider, og du kan overvåge, hvor børnene surfer.

Der er mange – overvældende mange – muligheder for at tilpasse og specialsøge. Til tider er det en fordel, men lige her, vil undertegnede godt lige råde brugerne til at bruge tid på at lære den nye grænseflade at kende, for det er nemt at fare vild og ikke altid lige nemt at komme tilbage til startsiden. Det er muligt, at det er nemmere at få overblik, hvis man er logget ind, men som anonym bruger er det frustrerende at havne i den ene blindgyde efter den anden.

Hvis du bruger Internet Explorer véd systemet, at du er dansk, men bruger du Mozilla eller Mozilla Firefox, tror den, du er amerikaner. Så alt efter din browser, kan den også finde på at tilbyde dig en lokal vejrudsigt m.m.

Live.com har mulighed for at tilpasse grænsefladen efter sprog, og ved hjælp af ganske få andre kriterier, kan man bygge en nyhedsside. Der er mulighed for at tilpasse nyhedssiden, så man kan overvåge foruddefinerede (danske) nyhedsfeeds.

Live.com er opdelt i faneblade, der bundter tingene sammen. Så man kan vælge kun at søge i billeder, i nyheder eller www. Desuden er der mulighed for at søge i feeds og video. Litteratursøgning foregår under fanebladet ”akademisk”. Præcis hvad det dækker står ingen steder, men tests viser, at den blandt andet finder artikler fra forlag som Blackwell, Wiley og ACM. Der er en dejlig preview funktion og rig mulighed for at sortere efter egne kriterier.

Søgning på www giver meget færre resultater end andre søgemaskiner. Til gengæld ser det ud til, at de sider, den peger på, er forholdsvis nye. Det samme gælder for billedsøgningen, der ellers er meget effektiv og giver bedre preview end Google Images.

Desværre giver søgefladen ingen forslag til forkert stavede ord, hvilket godt kan være træls.

Nu er det stadig tidligt efter Live.coms åbning (september 2006), men når der kommer bedre styr på navigationen, skal der nok være noget at hente her, som kan konkurrere med Google.
  Live.com
  http://www.live.com/
KMA
 
Redigeret 19-10-2006


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven