|
| |
| |
Mool giver specialiserede hits |
| Amerikansk BDI-web-søgning |
| |
Endnu et bidrag til tidens tendens til at skabe specialiserede søgeredskaber. Nu er turen kommet til at søge på BDI-området. Desværre er stoffet kun amerikansk, men ikke uden anvendelse.
Dr. Chan G. Huh er manden bag websitet PublicLibraries.com, der er en portal for en række amerikanske folkebiblioteker. Foruden at være vejviser for de tilmeldte biblioteker, indeholder sitet også en skøn browse-funktion med små introduktioner til nye bøger, med et billede af omslaget. Selvom dette site ikke er specielt anvendeligt for danske biblioteker, skal det alligevel fremhæves for et nyt samsøgningsredskab, Mool.
Mool.com er skabt af hustruen til Chan G. Huh, nemlig Yoon Huh. Mool.com er en såkaldt Custom Search Engine (CSE), der blandt andet kan byde på samsøgning i 4.500 nyhedssites. Der er en lang liste over andre specialiserede søgemuligheder – og her kommer vi så til det interessante. Nemlig en samsøgning i websites, der omfatter The Library of Congress, American Library Association (ALA), Library Journal, New York Times Book Review, the Association of College & Research Libraries (ACRL), Public Library Association (PLA), Publishers Weekly, School Library Journal, og mange flere.
Fra forsiden af PublicLibraries.com er der et søgevindue til den specialiserede BDI-samling. Forsøg med ”teen users” byder på en del artikler, som næsten kan bruges som en slags alternativ til de gode gamle afprøvede databaser LISA (Library and Information Science Abstracts) og Ebscos gratis database Library, Information Science & Technology Abstracts (LISTA). En slags ”husmands”udgave for websøgning i amerikanske BDI-sites. Den underliggende teknologi ser ud til at være Google. |
PublicLibraries – vælg Books & Libraries Resource Websites
http://publiclibraries.com/
|
Mool.com
http://www.mool.com
|
| KMA |
| |
| Redigeret 24-11-2006 |
|