|
| |
| |
Biblioteksvagten.dk – en succes |
| Stigning i henvendelser |
| |
Biblioteksvagten.dk havde 27.468 henvendelser i 2006 – heraf gik 22.063 til besvarelse i folkebibliotekerne og 5.405 til forskningsbibliotekerne.
Til sammenligning var de samme tal for året 2005, 22.653 spørgsmål -19.630 til folkebibliotekerne og 3.023 til forskningsbibliotekerne.
Stigningen i henvendelser tog for alvor fart, da der blev et direkte link til Biblioteksvagten fra forsiden af Bibliotek.dk i efteråret 2005. Før den tid fremkom linket til Biblioteksvagten i Bibliotek.dk, når brugeren fik nul hits ved en søgning.
Naturligvis er Biblioteksvagten efterhånden også ved at være en kendt og etableret service, der har eksisteret på nettet siden 1999. Forskningsbibliotekerne kom med i ordningen i 2002.
I alt er der - fra begyndelsen af ordningen til skrivende stund - besvaret 104.311 spørgsmål – fordelt med 93.005 til folkebibliotekerne og 11.306 til forskningsbibliotekerne.
Der har været forskellige muligheder for brugerne til at udtrykke sin mening om svarene gennem de forskellige brugergrænseflader. Der bliver løbende holdt øje med brugervurderinger. Der bliver givet brugervurderinger på godt 20 % af besvarelserne, og heraf svarer ca. 86 procent Meget tilfredsstillende eller Tilfredsstillende.
Sidste år i september gik Biblioteksvagten over til et nyt chatsystem, VRLplus, og forskningsbibliotekerne kan nu også betjene brugere via chat. Det er dog stadig kun et begrænset antal brugere, der har henvendt sig til forskningsbibliotekerne på denne måde, men folkebibliotekarerne har en jævn strøm af henvendelser ad denne vej.
Folkebibliotekernes bemandingstid er man.-torsdag.: kl. 8.00 - 22.00, fredag: kl. 8.00 - 20.00, lørdag: kl. 8.00 - 16.00 og søndag: kl. 14.00 - 22.00. For forskningsbibliotekernes vedkommende er der live betjening kl. 8.00 - 16.00 man-fredag. |
Om den historiske udvikling af Biblioteksvagten.dk
http://www.biblioteksvagten.dk/projektbeskrivelse.htm
|
Biblioteksvagten
http://www.biblioteksvagten.dk/
|
| KMA |
| |
| Redigeret 15-01-2007 |
|