Version2 står bag udgivelsen af it-leksikon, der er baseret på det trykte leksikon IT-lex, som senest udkom i 2002 på forlaget Ingeniøren Bøger.
Det er den oprindelige forfattergruppe og Nyt Teknisk Forlag, der har rettigheden til den trykte udgave og cd-rom-udgaven og har givet tilladelse til, at leksikonet fremover opdateres og udvides online af Version2's læsere i en wiki.
Det er alle IT-lex’ 4.300 artikler, der nu er åbent tilgængelige for redigering. Hele leksikonet frigives under den alternative ophavsretslicens Creative Commons, hvilket betyder at man frit kan citere og benytte artikler fra leksikonet i andre sammenhænge, så længe det er ikke-kommercielt. |