Powerset er navnet på en ny søgemaskine – der endnu ikke er udkommet – som forstår naturligt sprog. Forskellige forklaringer fra bagmændene går ud på, at stop-ord kan forvanske meningen af en søgning. Undertegnede har en teori om, at dette dilemma i virkeligheden ikke er det store problem, men hvis det kan få en ny søgemaskine til at opstå og måske også give mere forskning i anvendelse af naturligt sprog, så er det da bare dejligt.
Forskellige anmeldere – hvoraf de fleste heller ikke har testet den nye søgemaskine – er skeptiske overfor Powerset, der er overbevist om, at søgemaskiner, der forstår naturligt sprog er bedre end Google. Og med følgende eksempel kan man da sådan set godt forstå, at det ikke bør være de samme svar ved disse søgninger: “book for children,” “book by children,” “book about children”. For eksempel behandler Google søgningerne ens, nemlig uden stopordene, så det er det samme svar ved de tre søgninger, fordi Google kun søger på “book children.”
Powerset udkommer tilsyneladende til september (2007), men det er muligt at melde sig som betatestere og allerede nu er der en blog, som diskuterer forskellige aspekter af naturligt sprog, søgemaskiner og -algoritmer. |