Jimmy Wales, der arbejder på at lave en ny måde at søge på, har købt den software, som Looksmart ellers har anvendt til at høste data fra nettet. Crawleren Grub er nu lavet om til open software. Jimmy Wales forventer, der kommer meget godt ud af initiativet, som skal ende med at indgå i den nye intelligente søgemaskine Wikia.
Grub skal fungere på samme måde som SETI-projektet (Search for Extraterrestrial Intelligence), der leder efter liv i rummet ved at analysere data fra radioteleskoper på brugeres computere.
I denne sammenhæng betyder det, at brugerne downloader og installerer Grub på deres egne maskiner, og når maskinen er ledig, bruger den tiden på at høste data, som den så sender af sted i datapakker til Wikia bagefter. Dermed sparer Wikia maskinkraft. Hvis det virker efter hensigten, kan Wikia måske kan spare hardwareinvesteringer.
Købet af Grub er et skridt på vejen for Wikia-projektet, der – ifølge Jimmy Wales – skal ende med at blive en bedre søgemaskine end Google. Vi venter spændt.
I mellemtiden er det altså frit for alle at deltage i udviklingen. Følg med på Wikias site. |