|
| |
| |
Amatørisme truer faget |
| Teknik fortrænger indhold |
| |
| Hans Martin Fagerli, stabsdirektør ved Høgskolen i Oslo har skrevet en artikel i ”Bok og Bibliotek” (2007, nr. 5 side 7-11) med titlen ”2.0 – lar vi oss forføre?”. Hans Martin Fagerli har været leder af biblioteksskolens bibliotek i Oslo i en årrække, og hans kritiske artikel peger på de centrale problematikker for det bibliotekariske fag i dagens teknologi-landskab. |
| |
| Teknologien som trussel |
| Et at de ømme punkter ved anvendelsen af den nyeste teknologi er, at i benovelse over, hvad der er teknisk muligt, glemmer vi at stoppe op og tænke over, om vi bør bruge disse redskaber og til hvad. ”Det er meningsløst at tro, at udfordringerne ved kundskabstilegnelse ligger i, hvordan tjenesterne kommer til brugerne”, skriver han. Med andre ord: Det er indholdet, der er det vigtige – ikke den tekniske indpakning. I ren og skær panik over at være bagud og i bestræbelserne på at gøre sig til for brugerne, risikerer vi at sætte de faglige redskaber over styr. Han mener for eksempel, at det er et problem, hvis vi accepterer discount-klassificering og –katalogisering til fordel for brugernes tagging. Resultatet er, at vi mister muligheden for at gå i dybden rent emnemæssigt – og på længere sigt betyder det, at vi graver vores egen grav. For hvorfor bruge tid og ressourcer på at opbygge en perfekt katalog, hvis amatørens arbejde er ligeså godt? Han foreslår, at vi ser kritisk på, hvem vore brugere er og satse på dem, der forstår os. |
| |
| Brugernes behov |
| På højere læreanstalter findes groft sagt to niveauer af informationsbehov: Forskerne klarer sig i vid udstrækning på egen hånd, mens de studerendes behov mere handler om ro og plads. Hans Martin Fagerli fortæller om en nærlæsning af logfilerne for tilgang til Ebsco, der viste, at mindre end 5% af brugerne står for 80% af brugen, og han mener, at disse 5% er forskere, masterstuderende og nogle få studerende. Han siger, at vi bør spørge os selv, om de 95% i det hele taget vil være gode biblioteksbrugere? Han henviser til Edward Oystons bog ”Centred on Learning: Academic Case Studies on Learning Centre Development” for dem, der gerne vil lære mere om de studerendes behov. |
Om Edward Oystons bog ”Centred on Learning: Academic Case Studies on Learning Centre Development”
http://www.ariadne.ac.uk/issue38/royan-rvw/
|
| |
| Hurtigt eller dybt |
| For at beskrive brugeradfærd, henviser han til phd-forsker Jannica Heinström, der opdeler brugerne i tre: Fast Surfers, Broard Scanners og Deep Divers. Deep Divers adfærd svarer til forskernes adfærd; de bruger tid på at indsnævre deres problemstilling, inden de graver i dybden. Fast Surfers er overfladiske i deres søgning efter information; deres hovedkilde er Internettet, og de leder sjældent efter viden udenfor de digitalt tilgængelige kilder. Deres primære – og ofte eneste - kilde for informationsøgning er Google. Så siger han: Er det dem, vi skal nå, og kan vi det? |
Jannica Heinström: Fast Surfers, Broard Scanners og Deep Divers
http://web.abo.fi/~jheinstr/index.htm
|
| |
| Amatører nedbryder værdi |
| Når brugerne kan lave film om morgenen, publicere nogle ytringer om formiddagen, tage nogle billeder om eftermiddagen og organisere bibliotekshylden om aftenen – og dele det hele med verdenen, så skaber det amatørkultus. Synspunktet har for eksempel givet anledning til Andrew Keens bog ”Cult of the amateur”, der ligefrem kalder amatørismen en trussel mod den vestlige civilisation. |
New York Times: “Cult of the Amateur”
http://www.nytimes.com/2007/06/29/books/29book.html?oref=slogin&pagewanted=all
|
| |
| Uanset kvaler med at identificere vore brugere, deres behov og deres adfærd, så haster det med at træffe en beslutning om, hvem det er vi – realistisk set – skal forsøge at nå og hvordan. Samtidig er det vigtigt at være bevidste om det bibliotekariske grundlag, og hvad vi vil med det, for vi risikerer en afprofessionalisering af faget. |
| KMA |
| |
| Redigeret 09-11-2007 |
|