I 2008 afholdes ECDL2008 -12th European Conference on Research and Advanced Technology for Digital Libraries i Århus 14.-19. september. Det er Statsbiblioteket i samarbejde med Århus Universitet, der står for arrangementet. Konferencen henvender sig til udviklere og forskere indenfor digitale biblioteker.
Programmet er ikke endeligt fastlagt, og arrangørerne er stadig åbne for forslag til workshops, konferenceindlæg og lignende. Førstkommende deadline er 15. februar 2008.
Konferencen er karakteriseret ved, at den ud over hovedkonferencen, også omfatter en række andre aktiviteter, hvor tutorials og workshops er de vigtigste. Der er en tradition for, at en workshop, Cross language Evaluation Forum (CLEF) arbejder med automatisk maskinoversættelse. En anden workshop arbejder med webarkivering, Web Archiving Workshop (IWAW). Andre workshops forventes at være en om "Knowledge Oganization System" (KOS) og Europæisk Fedora workshop.
Som følge af, at IWAW afholdes i Århus vil efterårets International Internet Preservation Consortium (IIPC), som er et samarbejde mellem verdens nationalbiblioteker og andre interessenter om Internet bevaring også foregå i Århus. |