Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 

Læseheste kan fremelskes

God tid i skolen er en mulighed
 
Den gode nyhed fra Politiken i dag er, at heldagsskolen gør børn til bedre læsere. I Vollsmose på Abildgårdskolen viste test af eleverne i 1. klasse kort før sommerferien sidste år, at kun 13 procent var sikre læsere. Blot et halvt år efter blev de samme elever målt i 2. klasse, og nu var der 67 procent sikre læsere – en fremgang, der forbløffede skolens egne lærere og ledelse.
  Heldagsskoler er en succes
  http://politiken.dk/indland/article461705.ece
 
I forlængelse af dette har Troels Jensen fra DR talt med pædagogisk leder på Søndervangskolen i Århus Anne Grå. Søndervangskolen har haft heldagssskole for 0. til 3. klasse i halvandet år. På denne korte tid er elevernes evner til at læse blevet stærkt forbedret. Hun forklarer, at når børnene bruger sproget hele dagen – til både leg og undervisning – så bliver de dygtigere. På Søndervangsskolen kan børnene få ro til frilæsning og lektiehjælp.
  Heldagsskolen gør børn til bedre læsere
  http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/01/23/083007.htm?nyheder
 
Skab en lystlæser
Forsøgene bør egentlig ikke overraske. I en undersøgelse gennemført i 2007 i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur ”Hvad skaber en lystlæser?”, drages den konklusion, at læseheste er påvirket af primært tre ting:

Det institutionelt miljø: Børnene oplever opbakning, fokus på og engagement i bøger og læsning på deres skole og hos deres klasselærer. Skole- og folkebibliotekaren er en stor inspirationskilde for
deres læsning, og de er flittige brugere af skole- og folkebiblioteket.

Det private miljø: Børnene oplever opbakning til at læse, får inspiration til deres læsning og ser en interesse for bøger hos deres forældre. Hos deres venner er læsningen enten en accepteret interesse eller en interesse, som de deler med dem.

Deres egen lyst og prioritering: Børnene udviser selv en interesse i at læse, de vælger bogen og læsningen frem for andre medier og aktiviteter og i deres valg af bøger opfører de sig både selvstændigt og lystbetonet.
  Hvad skaber en lystlæser? - en undersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur
  http://www.dpu.dk/Everest/Publications//nyheder/2007/20071203154102/currentversion/hvad%20skaber%20en%20lystlaeser.pdf
KMA
 
Redigeret 23-01-2008


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven