Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 

   Avanceret søgning
   Sitemap
 

Squidoo – amatørens vidensamling

Eksperter deler viden
 
Squidoo opererer ud fra den antagelse, at alle har en unik viden om det ene eller det andet. På Squidoo kan du dele den med andre i linksamlinger. Squidoo kalder dem ”lenses” og en redaktør kaldes en ”lensmaster”. Hver linksamling ligger på én side og dækker ét emne, men lensmasters kan sagtens have flere sider.

Søgning på sitet går først og fremmest efter emnet, men søger også i teksten på siderne. Der er 50.000 sider (lenses) i skrivende stund, så sandsynligheden er stor for at kunne finde relevante emner.

Squidoo blev startet i 2005 af bloggeren og forfatteren Seth Godin. Gordin har blandt andet arbejdet for Yahoo!, og er kendt for at have en ”blød” markedsføringholdning. Den, som vil markedsføre og sælge noget, skal have respekt for brugeren / køberens intelligens. (ikke push men pull).
Hans tankegang omkring respekt for brugeren manifesterer sig på Squidoo i principperne for betalingsfordeling. Der findes nemlig reklamer på sitet, hvoraf 50 procent af indtægten går til lensmaster, 5 procent til velgørenhed (Acumen Fund = fattigdomsbekæmpelse) og 45 procent til Squidoo. De enkelte lensmasters kan også vælge at give hele sin fortjeneste til velgørenhed.

En lensmaster kan altså føle sig godt tilpas af to grunde: De kan opnå en vis kultstatus for at være den, der véd mest om et emne, og de kan give penge til velgørenhed.

Squidoo har helt sikkert meget at byde på. Søg og find eller søg og lav lenses. Nogen skal jo være de første.

Ordet squid betyder blæksprutte.
  Om Seth Godin
  http://en.wikipedia.org/wiki/Seth_Godin
  Seth Godins blog om markedsføring
  http://sethgodin.typepad.com/
  FAQ om Squidoo
  http://www.squidoo.com/pages/squidwhofaq
  Phil Bradleys Squidoo side om søgemaskiner
  http://www.squidoo.com/search-engines
  Squidoo
  http://www.squidoo.com/
KMA
 
Redigeret 21-02-2008


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven